Martin Brygmann i krig mod DR: Nu bryder han tavsheden

Kamille Isaksen

28 uger siden

|

09/06/2024
Indland
Foto: Wikimedia Commons - Simon Wedege Petersen / Shutterstock
Martin Brygmann har gjort alt i sin magt for at undgå, at DR-dokumentaren kom ud.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Han er bedst kendt blandt danskerne som den dygtige skuespiller, der altid formår at give seerne et smil på læben.

Senest deltog Martin Brygmann i Amazon Prime-programmet “LOL: Den der ler sidst”, hvor han rent faktisk gik hen og vandt programmet. 

I dette program gik det hele ud på at holde masken, samtidig med at man forsøgte at få andre til at grine. Dette var en kunst, som Martin Brygmann mestrede, og der er nok ingen tvivl om, at Martin Brygmann heller ikke har det store smil på læben for tiden.

Martin Brygmann er nemlig havnet i en intens juridisk konflikt med Danmarks Radio (DR). Denne strid har vakt stor opmærksomhed, da den involverer anklager om ærekrænkelse og forsøg på at forhindre en omstridt dokumentarudgivelse. 

Retten kom dog frem til den konklusion, at DR gerne måtte bringe dokumentaren, og denne beslutning har fået Martin Brygmann til tasterne.

Martin Brygmann har nemlig brugt sin Facebook-side og Instagramprofil til at kommunikere direkte med sine fans. Han indleder opslaget: “Selvom jeg er en offentlig person, har jeg sjældent talt offentligt om mit privatliv, af hensyn til min familie, der ikke selv har valgt den opmærksomhed, som følger med mit arbejde.” Dog understreger han, at han nu ser sig nødsaget til at kommentere på situation grundet de mange historier, der i øjeblikket går rundt om ham. 

Ifølge Martin Brygmann er disse historier baseret på misforståelser snarere end faktiske hændelser af krænkelser. Han fremhæver, at hans humor ofte er "plat og flirtende," men ikke ment som ægte metoo-krænkelser.

I sit forsvar anerkender Martin Brygmann, at hans adfærd måske kan have været misforstået af nogle kvinder. Han indrømmer, at han har været blind for, hvordan hans status kunne påvirke relationerne til andre. Han siger dog også, at de gange, hvor nogen har fundet hans adfærd upassende, har han undskyldt. Martin Brygmann understreger, at hans handlinger aldrig har været ment som magtmisbrug eller trusler, men snarere som harmløs humor og gensidig flirt.

Vil ikke skjule noget

Ifølge Martin Brygmann har han ingen intentioner om at skjule noget, og det var heller ikke derfor, han forsøgte at få dokumentaren stoppet. “Det er vigtigt for mig at tydeliggøre, at denne sag ikke blev anlagt for at skjule noget. Hvis jeg ville skjule mig, havde jeg ikke anlagt en sag i det offentlige rum, med risiko for den presseopmærksomhed, jeg nu får,” skriver Martin Brygmann i opslaget. 

Som en del af sin offentlige respons har Martin Brygmann inviteret kvinder, der måtte have følt sig krænket af ham, til at kontakte ham direkte. Han understreger, at hans mål altid har været at sikre, at alle føler sig godt tilpas i hans selskab. 

Du kan se hele Martin Brygmanns opslag her: