Længe ventet: Sussi Nielsen viser kæresten frem for første gang

Kamille Isaksen

28 uger siden

|

07/06/2024
Underholdning
Foto: Emil Agerskov/Ritzau Scanpix
Foto: Emil Agerskov/Ritzau Scanpix
Så skete det endelig.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der var engang, hvor man ikke kunne sige Sussi uden at sige Leo.

Det var nemlig sjældent, at man så den ene kendis, hvor den anden ikke var ved deres side.

Men da Leo på tragisk vis gik bort den 18. februar 2023, måtte Sussi pludselig til at finde ud af, hvem hun var uden sin livsmakker Leo.

Danskerne har kunnet følge med i sangerindens udvikling siden Leos død, og det er da heller ikke gået langsomt for sig. Kort efter Leos død udgav Sussi en bog, som stjal alle overskrifterne. Nu åbner sangerinden endnu engang op, for hun er nemlig blevet hovedkulds forelsket. 

Sussi Nielsen har førhen fortalt medierne om de mænd, som hun har ses med siden Leos død. Hun har dog aldrig sat navn og billede på, men nu tager hun det store skridt. 

Viser kæresten frem

Denne gang er det 60-årige Steen Nørholm Hansen, som har fanget hendes hjerte, og deres romantik begyndte på en usædvanlig måde - gennem sociale medier.

Det skriver HER&NU

Sussi Nielsen kunne nemlig afsløre til mediet, at hun mødte Steen via Instagram. "Allerede inden vi mødte hinanden, kunne jeg mærke, at der var kemi," forklarede hun. Deres første kontakt skete, da Steen skrev til hende og inviterede hende på en date. Selvom Sussi først var skeptisk og frygtede, at han kun var interesseret i en fysisk relation, viste det sig hurtigt, at Steen var anderledes.

"Jeg tænkte, 'Åh nej, endnu en mand der bare vil have sex'. Men Steen var anderledes. Han ville virkelig lære mig at kende, og vi har haft så mange gode samtaler og øjeblikke sammen," fortalte Sussi smaskforelsket. 

Det helt rigtige

Efter deres første møde for to måneder siden, har de nu officielt erklæret sig som kærester.

Sussi beskriver deres forhold som noget, der føles helt rigtigt, og hun er taknemmelig for den dybe forbindelse, de har fundet. En forbindelse, som Sussi ikke havde med den tidligere flamme “Ostemanden”. 

Du kan se Sussis nye kæreste i opslaget herunder: