De tonede frem på skærmen, da de kæresteparret Tina Lønborg og Isabel Rosiak deltog i anden sæson af DR-serien ”Fede Forhold", hvor de smed det ene kilo efter det andet, mens de samtidig inviterede Danmark med indenfor.
Begge nåede imponerende vægttab – især Isabel Rosiak, som samlet set kunne smide armene i vejret efter at have smidt 82 kilo.
Vægttabet havde dog ikke kun en kilo-effekt, men såmænd også en kærlighedseffekt, da de kom hinanden nærmere. Faktisk blev de så tætte i løbet af showet, at Isabel besluttede at fri til Tina.
Skruer man tiden tilbage til nutiden, har dagene desværre set lidt mere dramatiske ud.
På deres fælles Instagram afslører tv-parret, at de den 19. februar bød deres tvillinger – en dreng og en pige – velkommen til verden, men at det ikke har været uden bekymringer.
Allerede den 17/2 var hun blevet sendt til tidlig igangsættelse, idet der var opstået flere komplikationer med leverkløe, væske ophobning samt for højt blodtryk. Dette resulterede som sagt i, at Isabel blev sat i gang med at føde, herunder ved brug af ballonudvidelse og ve-drop - men intet så ud til at nytte.
Derfor endte fødslen i kejsersnit, og ud kom to smukke børn to minutter efter hinanden.
Men selv efter en hård fødsel viste sig, at problemerne ikke sluttede her. For nu er deres søn røget akut på neonatal afdelingen.
"Lillemanden er her til aften røget akut på neonatal afdelingen. Lægerne har aldrig set det før, og de er nu ved at finde ud af, hvad han fejler. Vi er selvfølgelig meget bekymret. Men ville lige dele det med jer."
"Send healende tanker til vores lille søn," skriver de på Instagram.
Du kan se opslaget her og læse alt om fødslen: