Lige nu: Restauranter og barer skal tvangslukkes

Henrik Rothenbücher

210 uger siden

|

05/11/2020
Indland
Foto: Antonio Pisacreta/Zuma/Ritzau Scanpix
Foto: Antonio Pisacreta/Zuma/Ritzau Scanpix
På grund af den nye muterede corona-virus i Danmark, vil mange restauranter og cafeer blive tvangslukket.

Dagens topnyheder

Ikke nok med at flere kommunegrænser bliver lukket i Danmark, så vil restauranter og barer blive tvangslukket i fire uger.

Den melding kommer nu fra Per Back Laursen, der er borgmester i Vesthimmerlands Kommune.

Til B.T fortæller borgmesteren, at de syv nordjyske kommuner skal tvangslukke deres cafeer og barer i de kommende fire uger. Nedlukningen træder allerede i kraft fra i morgen, og det betyder, at nordjydere i Thisted, Jammerbugt, Vesthimmerlands, Brønderslev, Hjørring, Frederiksenhavn og Læsø ikke vil have mulighed for at spise ude.

Årsagen er naturligvis de seneste meldinger fra regeringen, da den muterede coronasmitte fra mink til mennesker har vist sig at være ganske alvorlig.

Det vil stadig være muligt at købe mad fra restauranter og cafeer via takeaway, hvis de vælger at holde åbent for dette.

Ny hjælpepakke

For at komme de erhvervsdrivende til hjælp fortæller Per Back Laursen, at der vil blive etableret en ny ordning, som hjælper restauranter og cafeer.

“Der bliver etableret en ny ordning, som går langt videre end den oprindelige. Der vil blive tale om 100 procents kompensation til faste udgifter og 100 procent lønkompensation,” lyder det fra borgmesteren til B.T.

Foruden nedlukningen vil grænserne mellem de syv kommuner også blive lukket ned fra på fredag.