Statsministeriet indkalder til pressemøde onsdag kl. 17.30 om covid-19 i Danmark.
Det oplyses i en pressemeddelelse.
Tidligere i dag blev en delvis åbning af landet præsenteret, og dermed er der udsigt til, at landets statsminister kommenterer på situationen.
Planen for genåbningen af Danmark
Regeringen, SF, Radikale Venstre og Enhedslisten er blevet enige om en genåbning af samfundet.
Den 1. marts vil store dele af detailhandlen åbne, og det samme vil være tilfældet med udendørs kulturinstitutioner og udendørs idrætsliv.
I Nordjylland og Vestjylland vil grundskoler, ungdomsuddannelser og efterskoler åbne op, mens der på Bornholm vil være en bredere åbning.
Sundhedsminister Magnus Heunicke fortæller på pressemødet, at der forventes flere smittede og indlagte i forbindelse med genåbningen.