Lige nu: Få danskere ramte plet - og her er hvad de siger inden skæbnekampen

Emil Martesen

107 uger siden

|

30/11/2022
Indland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Et par dygtige og heldige danskere ramte tårnhøje odds og vandt tusindvis af kroner på Danmarks kamp mod Frankrig. Nu får de lov til at agere eksperter og at komme med deres bud på Danmarks sidste gruppekamp i eftermiddag mod Australien.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Både oddssætterne hos Danske Spil og danske oddset-spillere over hele landet har under VM i stor stil forsøgt at forudsige resultatet af Danmarks to første kampe ved VM… med svingende held. 

Så nu prøver Danske Spil noget nyt. Det løfter de sløret for i en pressemeddelelse

I stedet for at lade de professionelle fodboldeksperter gisne om udfaldene i Danmarks sidste og afgørende puljekamp mod Australien, så lad os lytte til et par eksperter, der har bevist, at de kan gætte rigtigt: De fik begge et gratis væddemål på 50 kroner til Danmarks kamp mod Frankrig via Oddset-app’en, og de præsterede begge at omsætte væddemålene til kolde kontanter:

En kvinde fra Østerbro i København valgte at sætte de 50 kroner på, at Andreas Christensen ville score med hovedet i kvarteret mellem 60 og 74,59 spillede minutter. Det gav odds 180, og dermed blev den gratis 50’er til 8.950 kroner.

Hun indrømmer dog fluks, at hun måske ikke er den rette til at yde eksperthjælp: 

”Du ville gerne have et fif? Det tror jeg ikke, at jeg kan give… Jeg er ikke rigtig prof til det, lad mig bare sige det sådan. Jeg var bare heldig. Jeg sad med et frit spil og kørte fingeren ned over skærmen, og så ramte min finger bare lige der, og så blev den blå, og så tænkte jeg ’Så tager jeg den! Ellers havde jeg nok taget Cornelius, for ham plejer jeg at tippe på,” fortæller kvinden fra Østerbro med et grin og fortsætter: 

”Nej, det var ikke så dumt, men det kan man da også godt tage med. Det gav lige 9.000 kroner til nogle julegaver,” siger hun.

Og HVIS hun alligevel skal komme med et vinder-tip på Danmark-Australien, så er det, at Andreas Cornelius scorer med hovedet: 

”Er han med fra start, så tager jeg ham til at score med hovedet. Starter han ude, så spiller jeg på, at han scorer med hovedet i anden halvleg. Så får jeg også lidt højere odds,” siger hun.

Forudså AC's mål og kort

Så er der måske alligevel lidt mere ekspert over en ung mand, også fra København, som ramte odds 140, da Andreas Christensen både scorede og fik et gult kort mod Frankrig: 

”Jeg sad og kiggede efter noget, som kunne være sjovt at spille på sådan et gratis væddemål. Og så havde jeg snakket med nogle kammerater om dengang, AC bragede den ind mod Rusland. Så jeg tænkte, at han måske ville score igen. Og så spillede vi mod nogen, der kunne løbe fra os, så jeg tænkte, at han nok ville komme til at nakke en,” fortæller den unge mand og tilføjer:

”Og så tænkte jeg faktisk, at der var lidt gaveodds over 140. Jeg synes, det var ganske fint.”

Det er bestemt ikke hverdag, at han rammer så højt et odds, og han prøvede det i første omgang også kun, at han ikke risikerede noget, fordi det var et gratis væddemål:

”Når det er et freebet, så er jeg lidt mere risikabel!” siger han.

Både Braithwaite og Eriksen scorer

Men hvad sker der så i eftermiddag, når Danmark skal spille den sidste og altafgørende gruppekamp mod Australien:

”Uha… jeg skal lige sige, at jeg er også optimist, men jeg tror da gerne på, at vi snupper den med et par mål, og vi lukker samtidig ikke nogen ind. Det bliver svært at ramme sådan en igen på odds 140, det skal jeg være ærlig at sige. Men skal man tage et eller andet, så kan vi tage en, hvor både Braithwaite og Eriksen scorer,” siger han.

Peter Emmike Rasmussen er ægte, professionel ekspert: Han er erfaren oddssætter hos Danske Spil, og han sætter odds ud fra, hvad han finder, er mest sandsynligt.

Han fortæller, at der trods generel optimisme blandt danskerne, faktisk er lidt færre, der har spillet på dansk sejr, end i den første kamp mod Tunesien: 

”80 procent af alle indskud er sat på dansk sejr over Australien, og dermed er tiltroen til Danmark faldet en smule sammenlignet med, hvordan indskuddene var fordelt på kampen mod Tunesien, hvor over 90 procent troede på dansk sejr,” siger han.

Optimismen er til gengæld tårnhøj, når det kommer til danskernes gæt på resultatet: 

”Ligesom til kampen mod Tunesien er det mest spillede ciffertips igen 4-0 til Danmark. Og så er der tilsyneladende rigtigt mange, der tror på, at Andreas Christensen scorer på hovedstød ligesom i kampen mod Frankrig,” siger han.

Skæbnekampen mellem Danmark og Australien sparkes i gang kl. 16.00.