LIGE NU: Alle corona-restriktioner ophører

Julie Møller

173 uger siden

|

27/08/2021
Indland
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix.
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix.
Fra 10. september bliver alle corona-restriktioner sløjfet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Fra 10. september bliver alle corona-restriktioner sløjfet.

Det oplyser Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse. 

“Epidemien er under kontrol, vi har rekordhøje vaccinationstal. Derfor kan vi d. 10. september droppe nogle af de særregler, vi har været nødt til at indføre i kampen mod covid-19,” lyder det fra sundhedsminister Magnus Heunicke.

Den nuværende kategorisering af covid-19 som en samfundskritisk sygdom ophører den 10. september 2021, og det betyder, at alle corona-restriktioner ophører. 

Kategorisering som en samfundskritisk sygdom er det, der har gjort det muligt at indføre en række af de særregler fom eksempelvis forsamlingsforbud, krav om coronapas og krav om mundbind, skriver Sundhedsministeriet.

Når kategoriseringen ophører medvirker det altså, at de resterende restriktioner i genåbningsaftalen fra juni 2021 ophører, da der ikke længere vil være hjemmel til at opretholde dem. Det drejer sig konkret om krav om coronapas i forbindelse med visse større arrangementer samt i nattelivet.