Legendarisk pølsevogn med god nyhed

Mathias Nielsen

102 uger siden

|

10/01/2023
Indland
Foto: Shutterstock - Dette er ikke den omtalte pølsevogn.
Foto: Shutterstock - Dette er ikke den omtalte pølsevogn.
Harrys Place så ud til at måtte dreje nøglen, men takket være en ny ejer ser fremtiden nu lys ud.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den danske pølsevogn er trods hård konkurrence fra kæder som McDonald’s og Burger King samt en masse pizza- og sharwarmasteder fortsat et populært valg, når danskerne skal smovse sig i noget nemt fastfood.

En af de mere kendte er ‘Harry’s Place’, som kan findes på Nørrebro i København.

Pølsevognen har været der i mange år - faktisk siden 1965. Firmaet bag er dog gået konkurs, og havde sidste år et tab på en halv million kroner i regnskabet.

Det skulle man tro ville betyde lukning, men det er ikke tilfældet.

Det bliver også fremover muligt at få en hotdog med hele svineriet i den legendariske pølsevogn, for det er nemlig lykkedes at finde en ny ejer til vognen, skriver Finans ifølge Berlingske.

Den nu forhenværende ejer, Jesper Frederiksen, har tidligere sagt følgende om salget:

»Det er vigtigt, at den bliver ført videre i samme ånd, Der skal helst ikke komme en kebabvogn her. Jeg vil forsøge at sikre mig, at en ny køber forstår, hvad 'Harry's Place' betyder, så stamkunderne ikke kommer til at mærke for stor en forskel.«