Lars valgte at gå med mavefornemmelsen: Kort efter var han 120.000 kroner rigere

Kamille Isaksen

11 uger siden

|

09/10/2024
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Gevinsten lød på 22.442 kroner.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Lars Tved Høygaard fra Tranbjerg i Aarhus kunne tirsdag juble højt fra sofaen, da hans kupon med seks rigtige heste i V65-spillet udløste en gevinst på 122.442 kroner.

Lars, der havde sat spillet op gennem Bet25’s SpilKlub25-platform, sikrede dermed en stor præmie til sig selv og sin spilklub, Høygaards Hurtige Heste.

Sådan skriver Bet25 i en pressemeddelelse.

"Det er en helt fantastisk følelse at vinde. Jeg har aldrig selv spillet mig til så stor en gevinst før," fortæller Lars, som havde købt flere anparter i kuponen.

Otte heste i sidste løb – og den bedste vandt

Afgørelsen faldt i det sidste af seks løb, hvor Lars havde satset på otte af de 12 heste i feltet.

Favoritten Danny Tamsen var på forhånd en af de store favoritter, men Lars havde luret, at hesten kunne svigte, da den har en tendens til ustabile præstationer.

Det viste sig at være rigtigt, da favoritten galopperede, og i stedet var det Lars' fidus, Maia, der tog sejren.

"Maia har jeg haft et godt øje til, da den ofte går rigtig godt i Aarhus. Jeg vurderede, at hvis favoritten fejlede, havde hun lige så stor chance som de andre, og det skete heldigvis," siger Lars og tilføjer, at da Maia nærmede sig målstregen, blev hun råbt i mål hjemme fra sofaen.

Glæde over SpilKlub25-konceptet

For Lars er det ikke kun pengene, der gør oplevelsen speciel.

Han fremhæver SpilKlub25 som en fantastisk mulighed for at spille med større beløb, end man normalt ville kunne alene.

"SpilKlub25 er en genial måde at spille på. Mange af os spiller normalt kun for små beløb, men i fællesskab kan vi satse større og dermed også øge vores chancer for større gevinster. Og så er det bare sjovt at dele spændingen med andre," siger Lars, der har fået mange nye venner gennem spilklubben.

Med gevinsten i hus ser Lars og medspillerne allerede frem til næste udfordring, når de deltager i V75-spillet på lørdag.

"Jeg glæder mig allerede til at spille igen, og forhåbentlig kan vi fortsætte succesen," siger Lars smilende, mens han ser frem til endnu en spændende dag med hestevæddeløb.