'Landmand søger Kærlighed'-Morten er i chok efter afgørelse

Henrik Rothenbücher

216 uger siden

|

06/11/2020
Indland
Pressefoto: TV2
Pressefoto: TV2
Deltageren fra Landmand søger Kærlighed har måtte sande, at hans liv bliver fuldstændig ændret.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mette Frederiksen sagde på gårsdagens pressemøde, at alle mink i Danmark skal aflives.

Det skyldes, at den muterede coronavirus,man har fundet i dyrene, kan ende med at udgøre en risiko for en eventuel vaccine mod corona. 

Morten Nielsen, som var deltager i 'Landmand søger kørlighed' i 2017, er én af dem, det går udover. 

Han er tildaglig bosat i Skivum i Nordjylland, og han er mildest talt chokeret. 

"Jeg må indrømme, at jeg har det rigtig træls med det. Men det er ikke gået helt op for mig endnu, så jeg går med en meget tom fornemmelse. Det er mit levebrød, min fremtid og min passion, så det er meget, meget trist," siger Morten til Ekstra Bladet. 

Mette Frederiksen har givet klar besked

Mette Frederiksen meldte ud på et pressemøde, at alle mink i Danmark skal aflives.

"Virus er muteret i mink. Og muteret virus har spredt sig til mennesker," slog hun fast på gårsdagens pressemøde. 

Statens Serum Institut kunne samtidig bekræfte, at den muterede virus, man har fundet i mink, har nedsat følsomhed overfor antistof. Det frygtes derfor, at en eventuel vaccine ikke vil virke mod den muterede virus. 

Forsvaret sættes ind

Mette Frederiksen har efter torsdagens pressemøde valgt at indsætte Forsvaret, der skal bistå myndighederne i arbejdet med at aflive 15 millioner mink. 

Der blev derfor tilkaldt flere regimenter til Nordjylland, hvor man altså kan finde 1.100 danske minkfarme. 

De er blevet sendt til Nordjylland for at sikre, at alt sker efter bogen.

"Vi skal holde øje med, at minkavlerne ikke bryder de aftaler, der er lavet. At alt bliver gjort på den rigtige måde," siger en konstabel til B.T.