Fremover skal ansøgere til det danske statsborgerskab ikke blot opfylde de sædvanlige kriterier, men også have “de rigtige værdier,” hvis det står til Liberal Alliance.
Partiets leder, Alex Vanopslagh, gør det klart, at LA ønsker et krav om, at ansøgerne bakker op om grundlæggende demokratiske rettigheder og frihedsrettigheder.
“Jeg synes, det er enormt naturligt, at det – når man tildeles statsborgerskab – er et krav, at du tror på grundloven. Og at du mener, at alle dine medborgere har ret til de samme frihedsrettigheder, som du har," udtrykker Vanopslagh til Berlingske.
LA’s forslag kan betyde, at mennesker med ekstreme holdninger, som modsiger danske frihedsværdier, får sværere ved at opnå statsborgerskab. Vanopslagh nævner specifikt holdninger om at nægte rettigheder til homoseksuelle eller ønske jøder udryddet som uacceptable synspunkter for statsborgere.
Selvom Vanopslagh erkender, at det ligner en slags “sindelagskontrol,” står partiet ved forslaget. Forslaget henter inspiration fra den danske friskolelov, hvor skoler er forpligtet til at opdrage elever til at leve i et demokratisk samfund og styrke deres demokratiske dannelse.
Men hvordan et krav om værdier kan integreres i statsborgerskabsprocessen, kræver yderligere ekspertundersøgelser. Vanopslagh nævner muligheden for, at Politiets Efterretningstjeneste (PET) kan være involveret i “profileringen” af ansøgerne.
Minister: I strid med grundloven
Forslaget møder dog juridiske udfordringer. Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad (S) udtaler, at ministeriet undersøger, om LA’s forslag kan harmonere med grundlovens krav om, at statsborgerskab kun må vurderes objektivt og ikke efter skøn.
Siden 2021 er reglerne for at opnå dansk statsborgerskab blevet strammet, blandt andet ved at udelukke personer med betingede eller ubetingede domme. Liberal Alliance er en del af den aftalekreds, der har vedtaget disse regler, mens De Konservative er gledet ud af aftalen.
