Kvinde tog sit eget liv: Nu får familien erstatning

Nicolai H

1 dag siden

|

11/03/2025
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Nu er der nyt i den rystende sag.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Alarmerende fejl i behandlingen på Regionspsykiatrien i Randers har nu ført til en af de første erstatningssager i en større undersøgelse af afdelingen.

Det skriver Presse-fotos.dk.

En kvindelig patient tog sit eget liv – en tragedie, der ifølge Patienterstatningen med stor sandsynlighed kunne være undgået, hvis hun havde modtaget behandling på et niveau, man kan forvente af en erfaren specialist.

Fejl i medicinering og manglende vurdering

Den omfattende granskning af omkring 1600 patientforløb begyndte, efter at en overlæge sidste år blev hjemsendt på baggrund af en whistleblowerhenvendelse. Ifølge DR blev bekymringerne omkring overlægens arbejde taget så alvorligt, at Region Midtjylland igangsatte en større undersøgelse af patientbehandlingen.

I den konkrete sag påpeger Patienterstatningen fejl i medicineringen og en manglende selvmordsrisikovurdering. En vurdering, der kunne have betydet forskellen mellem liv og død. Erstatningen til kvindens efterladte forældre er fastsat til 83.000 kroner.

Flere patienter kan få erstatning

Sagen er blot én ud af de mange patientforløb, der bliver gennemgået i øjeblikket. Indtil videre har Patienterstatningen modtaget 50 ansøgninger om erstatning fra patienter, der har været i behandling på afdelingen.

I en anden sag, som også er blevet behandlet, blev erstatningskravet dog afvist, da det ikke blev vurderet, at der var tale om fejlbehandling.

Den hjemsendte overlæge, som siden blev fyret, har udtalt til DR, at han ikke kan kommentere enkeltsager. Han understreger dog i en skriftlig kommentar:

"På den måde kan man hjælpe og støtte patienten i en samlet retning, og alle kan støtte op om en fælles besluttet behandling."

Har du brug for hjælp?

  • Telefonrådgivning på 70 201 201 er åben alle årets dage fra klokken 11-05

  • Mailrådgivning eller chatrådgivning. For at se åbningstider og for kontakt om hjælp – www.livslinien.dk