Kronprins Frederik aflyser: I nærkontakt med covid-19-smittet

Henrik Rothenbücher

178 uger siden

|

19/07/2021
Indland
Kronprinsen i højt humør på Færøerne. Her ses han i programmet ’Kongehuset på Færøerne’ . Foto: DR / Morten Krüger.
Kronprinsen i højt humør på Færøerne. Her ses han i programmet ’Kongehuset på Færøerne’ . Foto: DR / Morten Krüger.
Det har hele tiden været planen, at Kronprins Frederik skulle repræsentere Danmark på tilskuerpladserne ved de olympiske lege i Tokyo. Nu skriver Kongehuset dog i en pressemeddelelse, at den danske kronprins er nødt til at aflyse sit besøg.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Pressemeddelelse fra Kongehuset lyder således:

Hans Kongelige Højhed Kronprinsen har været nødt til at aflyse sin deltagelse ved De Olympiske Lege i Tokyo, Japan, da Kronprinsen er nær kontakt til en person, der er smittet med COVID-19.

På grund af skærpede indrejsekrav ved De Olympiske Lege betyder det, at Kronprinsen ikke har mulighed for at rejse til Japan. 

Kronprinsen, der er færdigvaccineret, følger myndighedernes anbefalinger om test som nær kontakt. 

Hverken Hendes Kongelige Højhed Kronprinsessen elle parrets fire børn er nære kontakter til den smittede.

Det var ellers planen, at Kronprinsen skulle have været til stede ved De Olympiske Lege fra den 19. til den 26. juli 2021. 

Hans Kongelige Højhed udtræder formelt af IOC ved den 138. generalforsamling den 20.-21. juli. Kronprinsens deltagelse i generalforsamlingen foregår i stedet digitalt.