Krig mellem hundeejere og Gladsaxe Kommune endte i mishandling af uskyldigt får

Ninna Andreasen

399 uger siden

|

27/04/2017
Sidste år skambed en løs hund et får i en indhegning. Derfor må hunde ikke løbe frit i området, men skal være i snor. Det er der tilsyneladende nogen, der er voldsomt utilfredse med. Utilfredsheden gik mandag ud over et får.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mandag blev et får fundet bundet til et træ i Radiomarken i Gladsaxe. Her havde det stået i et ukendt tidsrum uden at have adgang til mad og vand og uden at kunne flytte sig.

Samtidig er en række skilte blevet hevet ned. På skiltene står telefonnummeret til fåreholderne, så besøgende i naturområdet kan ringe, hvis der er noget galt med dyrene. Det skriver TV2 Lorry.

Det er ikke det eneste tilfælde af dyremishandling og hærværk i Radiomarken. Derfor vil Gladsaxe Kommune nu politianmelde sagen.

Sidste år blev et får skambidt af en fritløbende hund, som angreb fåret og bed det i halsen. Fåreholderen så ikke selv episoden, men vurderingen er, at en løs hund stod bag angrebet.

Hunde skal dog gå i snor i fårefolden. Alligevel lufter mange hundeejere deres hunde uden snor på. Der stod flere skilte om, at det er hundeejere påbudt at iføre dyrene snor, men disse skilte er også blevet fjernet.

På Facebook fortæller Gladsaxe Kommune om episoden med det bundne får. Mere end 80 personer har delt opslaget.