Kort efter stort gennembrud: Nu deler Emilie Mengs veninde ærlige ord

Jesper Bengtson

86 uger siden

|

30/04/2023
Indland
Foto: Privat
Foto: Privat
Veninden var i kontakt med Emilie Meng over Snapchat samme aften, som hun forsvandt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Emilie Meng forsvandt tilbage i juli 2016, og herfra gik der flere måneder, før hun blev fundet dræbt på juleaftensdag samme år, som hun forsvandt.

Siden da har Emilie Mengs familie og bekendte levet i uvished om, hvad der skete med hende, og hvem der gjorde hende fortræd.

Men nu kan det være at sagen endelig får et punktum.

I onsdags fortalte politiet nemlig på et pressemøde, at den 32-årige, der er sigtet i sagen om kidnapningen af den 13-årige pige, også er sigtet for drabet på Emilie Meng.

Hos Cecilie Vejlgaard, der var gode veninder med Emilie Meng, sad følelserne også uden på tøjet, da hun fik nyheden om, at der nu er en mand sigtet for drabet på hendes veninde:

“Jeg har altid prøvet lidt at undgå for mange samtaler omkring det, men det var lidt svært. Jeg brød faktisk sammen inde i personalerummet, fordi der var for mange samtaler omkring det. Jeg kunne simpelthen ikke rumme det”, forklarede hun fredag aften i Go' Aften Live.

Cecilie Vejlgaard slår fast, at hun ikke var bedste veninder med Emilie Meng, men at de var tætte, lavede ting sammen jævnligt og at de kom sammen med de samme mennesker.

På trods af at der kommer mange bekymringer sammen med den nye sigtelse mod den 32-årige mand, så håber Cecilie Vejlgaard at hun og Emilie Mengs familie kan få sandheden at vide.

Du kan se det fulde indslag med Cecilie Vejlgaard på TV 2 Play.