Kong Frederik gav Viktor Axelsen særlig titel efter OL-guld - men den ville han ikke tage på sig

Kamille Isaksen

15 uger siden

|

06/08/2024
Indland
Foto: Ren Zhenglai Xinhua/Xinhua/Ritzau Scanpix
Foto: Ren Zhenglai Xinhua/Xinhua/Ritzau Scanpix
Efter sejren fik Viktor Axelsen nogle ord med på vejen, som han sent vil glemme.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Viktor Axelsen har imponeret stort ved sommerens OL i Paris med en præstation, der cementerede hans status som en af verdens bedste badmintonspillere.

Igennem hele turneringen tabte han ikke et eneste sæt, og i finalen mandag eftermiddag leverede han en magtdemonstration, da han besejrede verdensmesteren Kunlavut Vitidsarn, som måtte nøjes med en sølvmedalje.

Finalen fandt sted på et fyldt stadion, hvor mange hundrede danske tilskuere var mødt op for at støtte deres landsmand. Men blandt de mange begejstrede fans var der én særlig dansker, der stjal opmærksomheden.

Kong Frederik overværede nemlig finalen og blev flere gange set jublende over Axelsens imponerende spil. Hans tilstedeværelse og entusiasme tilføjede en ekstra dimension til den allerede mindeværdige sejr.

Og efter kampen fik de to da også udvekslet et par ord.

Men hvad siger den regerende konge til Danmarks olympiske mester?

Det har Viktor Axelsen i et interview med TV 2 Sport givet svaret på.

"Han sagde, at lige nu var det mig, der var kongen" siger badmintonspilleren og fortsætter: "Men så sagde jeg, at er jeg sku ikke, det er dem, og jeg er dybt stolt over, at hans kongelige højhed har været her," siger han.

Viktor Axelsen afslører tilmed, at han lige kiggede op mod kongen, da kampen stod 19-11 i andet sæt, og tænkte, at han hellere måtte tage sig sammen.

At tage sig sammen må man sige, at Viktor Axelsen gjorde.

En overbevisende sejr på 21-11, 21-11 blev resultatet af kampen, og Viktor Axelsen kunne igen indtage podiets øverste trin.

Thailænder modtager klart større pengesum

Med en OL medalje følger også en pengesum for Viktor Axelsen.

Hos Dansk Idrætsforbund lyder præmiepengene på 100.000 for guld, 75.000 for sølv, og 50.000 for bronze.

Men hvor det på banen var danskeren, der fik håneretten, er det altså thailænderen, der får det sidste grin, når det kommer til præmiepenge.

Kunlavut Vitidsarn modtager nemlig hele 1.391.040 kroner for sin sølvmedalje - over 13 gange så meget, som Viktor Axelsen får for sin guld.

Havde han vundet guld, ville han have modtaget 2.318.400 kroner.