Konen ramt af alvorlig sygdom: Nu taler dansk kendis ud for første gang

Emil Martesen

9 uger siden

|

14/10/2024
Indland
Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Nu taler den danske kendis ud for første gang.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den tidligere formand for Parken Sport & Entertainment A/S, Flemming Østergaard, har for første gang åbent delt, hvordan hans liv har ændret sig efter hans kone, Inge, fik konstateret Alzheimer.

I et personligt opslag på Facebook afslører han sygdommens dybe påvirkning af både Inge og ham selv:

"Når man får konstateret, at en af ens nærmeste er ramt af Alzheimer, begynder et nyt liv. For et par år siden fik min hustru, Inge, diagnosen, og det har forandret vores liv fuldstændigt. Jeg var ikke klar over, hvor meget denne sygdom ville ændre alt, selvom vores dygtige læge, Rikke Arildsen, tydeligt gjorde mig opmærksom på, at det ikke kun var Inge, der ville blive hårdt ramt – det ville også påvirke mit liv radikalt. Jeg svarede straks: “Det klarer jeg. Det vigtigste er, at Inge får min fulde støtte, og det skal hun få.” Vi har været gift i snart 60 år, og i al den tid har hun været min urokkelige støtte", lyder det fra ham i opslaget.

Inge har gennem alle årene nemlig været hans faste støtte, og nu er det hans tur til at tage sig af hende:

"På trods af mine mange rejsedage, som ofte har nået op på 160 dage om året, mit fokus på karrieren og de egoistiske beslutninger om alenetid, har Inge altid stået ved min side. Hun har opdraget vores to børn på forbilledlig vis, uden nogensinde at klage. Tværtimod har hun støttet mig 100%. Nu er det min tur til at støtte hende. Og det gør jeg. Men er det hårdt? Ja, det er mere end hårdt – det er ubeskriveligt svært, men det er også nødvendigt".

Alzheimer er dog ikke den eneste sygdom, som Inge har kæmpet med.

Hun har tidligere været opereret for kræft og har også været under mistanke for tarmkræft. Alligevel har hun aldrig beklaget sig, men i stedet fortsat bekymret sig for Flemming, der dog selv beskriver sine helbredsproblemer som små i sammenligning med Inges.

Taknemmelig for fokus

Flemming Østergaard lægger ikke skjul på, at han er taknemmelig for, at der er kommet mere fokus på demens og Alzheimer.

Det skriver han videre i opslaget, hvor han samtidig opridser den alvorlige situation, som mange danskere er havnet i:

"Jeg er taknemmelig for, at der er kommet mere fokus på demens og Alzheimer. I Danmark er der omkring 90.000 mennesker, der lider af demens, hvoraf Alzheimers sygdom er den mest almindelige form. Det udgør mellem 60-80% af tilfældene, og antallet af demensramte forventes at stige markant i de kommende år, i takt med at befolkningen bliver ældre. Det anslås, at antallet af demensramte kan fordobles inden 2040", lyder det fra ham i opslaget, inden han deler en rørende afslutning på opslaget:

"Vi kæmper hver dag for at få hverdagen til at fungere. Vi ved, at sygdommen ikke forsvinder, men vi gør vores bedste for at få det til at fungere – med hjælp fra familie, gode venner og vores uvurderlige læge Rikke".

Du kan se Flemming Østergaards opslag herunder: