København Zoo deler stor nyhed: Du skal skynde dig

Nicolai H

13 uger siden

|

20/09/2024
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
København Zoo har planer om at fejre det store øjeblik.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den 20. september 1859 grundlagde ornitolog Niels Kjærbølling Zoologisk Have København. Den dag kunne Havens gæster møde tre dyr; En ræv, en sæl og en skildpadde.

Sidenhen er mange flere dyr rykket ind på matriklen på toppen af Frederiksberg. Faktisk har vi omkring 4000 dyr i ZOO -ikke medregnet ca. 10.000 bladskærermyrer

Menageriet med dyr i kasser og baljer er for længst skriftet ud med fokus på biodiversitet, naturformidling, naturbevarelse og grønne anlæg med plads til dyrenes naturlige adfærd.

-På billeder fra ZOOs historie er det tydeligt at dyrene i de tidlige år havde elendige forhold. I dag er det dyrenes trivsel og adfærdsbehov der er de vigtigste parametre, når der skal bygges nye anlæg, fortæller zoologisk direktør Mads Bertelsen i en pressemeddelelse.

Engang kunne man som gæst i ZOO ofte opleve, at dyrepasserne gik morgentur med chimpansen, elefanten eller pingvinen.

-Dengang blev dyrene i højere grad behandlet som kæledyr, og mange havde menneskenavne som Hans og Trine. I dag bruger vi navngivningen til at sætte fokus på dyrenes naturlige levesteder eller føde, og i stedet for at gøre grin med dyrene formidler vi hvorfor mange arter i dag er truede – og hvad vi kan gøre for at passe på dem. Det er nemlig de Zoologiske Havers vigtigste opgave at passe på verdens dyr gennem formidling om dyr,  avlssamarbejde, forskning og naturbevarelsesprojekter, lyder det.

165 år efter åbningsdagen er ZOO derfor også meget mere end en fysisk have, hvor besøgende kan opleve giraffer, løver og kænguruer. Udenfor Haven driver ZOO naturbevarelsesprojekter, der spænder fra næsehornen i Sydafrika til de gyldne løvetamariner i Brasilien.

Naturbevarelse og forskning foregår selvfølgelig også indenfor Havens mure, hvor ZOO bl.a. driver et avlscenter for truede danske padder og insekter – og fremtiden byder på endnu mere af den slags. I foråret kunne ZOO nemlig løftet sløret for det kommende Biodiversitetscenter ZOO, der skal favne og formidle de mange indsatser, man gør for at passe på verdens dyr.

-Vi har nu holdt os relevante i samfundet i 165 år - det vil vi naturligvis fortsætte med, slutter den zoologiske direktør, som selv har været ansat i 21 år i den grønne Have på Frederiksberg. 

Selv fødselsdagen bliver traditionen tro indledt med fødselsdagssang foran Indgangen kl. 9, inden porten åbnes for de fremmødte gæster, og så venter der en særlig overraskelse til de til første 165 morgenfriske.