Kendt 20-årig tiltalt for voldtægt af sovende kvinde

Henrik Rothenbücher

278 uger siden

|

27/08/2019
Indland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
En 20-årig kendis er blevet tiltalt for at begå voldtægt mod en sovende og muligvis bevidstløs kvinde i en lejlighed i København. I værste fald kan manden få otte års fængsel.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En 20-årig kendt mand er blevet tiltalt for at have begået voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje mod en ung kvinde. Kvinden var sovende og muligvis bevidstløs af alkohol. Det skriver B.T, der har fået adgang til anklageskriftet.

Der er blevet nedlagt navneforbud i sagen, og derfor har det ikke været muligt at komme nærmere ind på, hvem den 20-årige kendis er. Manden er dog tiltalt for at skulle have voldtaget en sovende og muligvis bevidstløs kvinde, ved andet seksuelt forhold end samleje.

Det fremgår af anklageskriftet som B.T har kigget på, at kvinden var ude at stand til at modsætte sig den handling, som den 20-årige kendis begav sig ud i.

Fik hendes hånd til at manipule sin penis

Ifølge anklageskriftet skulle den 20-årig mand have lagt sig tæt ind til kvinden, og derefter skulle han havde gnubbet sig op ad hende, hvor hun kunne mærke hans erigerede penis.

Manden skulle derefter have befølt kvindens bryst, og langsomt ført kvindens hånd ned til sin penis, uden at have fået samtykke. Her fremgår det af B.T’s citat af anklageskriftet, at “Han formåede at anvende hendes hånd til at manipulere sin penis til sædafgang,”

Hændelsen skulle være fundet sted i en lejlighed i København den 16. juni 2019 mellem klokken 03:30 og 07.00. Manden skulle flere gange havde spurgt den 20-årige kvinde om hun sov. Det fik han ikke svar på, og han fortsatte derfor med sit påståede overgreb.

Den 20-årige mand kan risikere helt op til otte års fængsel, hvis han bliver dømt skyldig. Han er nemlig blevet sigtet efter straffelovens paragraf 216, stk 1 nr. 2 om voldtægt.

B.T skriver også, at hvis manden ikke bliver dømt for voldtægt, så vil anklageren forsøge at få den anklagede dømt for forsøg på voldtægt.