Karsten Ree deler ærlig afsløring for rullende kameraer: "Jeg ved nemlig godt, hvordan et møgliv er"

Emil Martesen

12 uger siden

|

23/09/2024
Indland
Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Karsten Ree deler en ærlig afsløring for rullende kameraer.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Efter 11 år sammen, hvoraf de seneste ni var som ægtefolk, har forholdet mellem den 79-årige milliardær og den tidligere forsidefrue nået sin afslutning.

Siden det kom frem, at kendisparret skulle skilles, er det ikke gået stille for sig.

Forløbet har allerede været præget af dramatik, og der er intet, der tyder på, at situationen vil udvikle sig mere fredeligt i den nærmeste fremtid.

For selvom der er kold luft mellem parret i skrivende stund, så skal vi ikke særlig mange måneder tilbage, før alt så ud til at være i skønneste orden hos parret.

Tilbage i januar fik Ree-parret nemlig besøg af tv-værten Peter Ingemann, og det var der en særlig grund til.

Parret skulle nemlig medvirke i det populære TV 2-program 'Størst'.

Det løftede Janni Ree sløret for i et opslag på Instagram.

I programmet har Peter Ingemann blandt andet været et smut forbi Afrika, hvor han har besøgt Karsten og Janni Ree.

Fik premiere i går

På trods af de mange problemer fik seerne i går mulighed for at se parret sammen på tv-skærmen igen.

I går rullede afsnittet med Janni og Karsten Ree nemlig over skærmen.

Her tog Peter Ingemann seerne med til Kenya, hvor han fulgte i fodsporene på Danmarks største forfatterinde, Karen Blixen, og mødte masaifolket, som Karen Blixen var så betaget af.

På turen mødte han også Karsten og Janni Ree, som inviterede ham på en klassisk gin/tonic.

Men det stopper ikke her.

Mødet med Karsten Ree blev også en rejse gennem hans personlige liv, fyldt med refleksioner over både op- og nedture.

Rigmanden deler nemlig åbent sine tanker om, hvordan livet har formet ham, og hvad han har lært af sine oplevelser:

"Det er vel en taknemmelighed for det liv, man har fået. Jeg ved nemlig godt, hvordan et møgliv er", lyder det fra Karsten Ree, inden han fortsætter:

"Min søster var spastiker og blev åndeligt retarderet ved at blive taget med tang. Hun er fra 43 - det var under krigen, hvor alting gik lidt tungt", fortæller han videre.  

Karsten Ree har igennem årene opnået stor succes som iværksætter og forretningsmand, men han lægger ikke skjul på, hvordan hans søsters liv har påvirket hans eget syn på tilværelsen.

Han fortæller afsluttende, at det har givet ham et andet syn på livet og på mennesker, end de fleste andre har.