Josephine Skriver har i en stor del af sit voksne liv boet i USA grundet sit arbejde som topmodel.
Da hun var i New York som 15-årig, blev hun scoutet af et modelbureau, og herfra tog karrieren fart.
Modelbureauet gjorde hende til en international topmodel, og det afspejler sig i dag ved, at Josephine Skriver er den dansker, der har flest følgere på Instagram, da hun i skrivende stund har over 8,2 millioner følgere.
På trods af den store success som model, så har Josephine Skriver også oplevet store nedture i sit liv.
Noget hun nu åbner op omkring.
I den nye DR-serie 'Kunsten at være Josephine Skriver' åbner modellen nemlig op og præsenterer offentligheden for en tragedie hun gennemgik, da hun var blot fem år gammel.
Her mistede hun nemlig sin lillebror Frederik, der på daværende tidspunkt kun var to år gammel.
“Da han var to, fik han et krampeanfald, der varede 45 minutter, som han ikke kunne komme ud af. Der kom ikke ilt til hjernen, og så begyndte alle organer at slå fra”, siger hun DR-serien.
I serien fremgår det tydeligt, hvor meget det berører den danske topmodel, da tårerne triller fra øjnene.
“Jeg så ikke mine forældre så meget i den periode, hvor jeg boede hos min moster. Min mor gjorde det bedste for at være der, men hun skulle jo sove på hospitalet med min bror.”, siger hun.
Det betyder dog ikke, at hun er en lillebror foruden i dag, da hun har en syv år yngre lillebror, der hedder Oliver Skriver. Men det derfor fylder tabet af Frederik stadig meget i hende.
Topmodellen har ikke så skarpe erindringer om sin afdøde lillebror, hvilket hun eller godt kunne tænke sig.
I serien følger vi Josephine Skrivers liv som topmodel, influencer, LBGT-aktivist og iværksætter. De fire afsnit kan ses fra dags dato.