Jørgen Leth i dyb sorg

Emil Martesen

54 uger siden

|

04/12/2023
Indland
Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Det tidligere 'Tour de France'-ikon er i dyb sorg.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I årevis udgjorde Jørn Mader og Jørgen Leth duoen, der definerede den danske Tour de France-dækning med deres unikke stemmer og passion for cykelsporten. 

Deres relation stoppede dog ikke i kommentatorboksen. De var nemlig ikke blot kolleger, men også rigtig gode venner.

I går så det dagens lys, at Jørn Mader var gået bort, og det er naturligvis noget, der gør ondt på Jørgen Leth, skriver Ekstra Bladet, der har været i kontakt med ham.

“Det gør ondt, det er frygteligt at miste Jørn Mader”, udtaler Jørgen Leth.

I sommers kom det frem at Jørn Mader var erklæret uhelbredeligt syg, og i samme ombæring løftede han sløret for, at han hjerte kun pumpede på syv procent.

Jørn Mader og Jørgen Leth delte en lidenskab for cykelsport, og Jørgen Leth husker tilbage på, hvordan hans nu afdøde vens stemme formede begivenheder og præstationer:

“Han var så dygtig til at fortælle spontant om de begivenheder, de bedrifter vi så og var vidne til. Jeg kan huske så tydeligt, den måde Mader rakte sig ud fra boksen for at se med sine egne øjne, da Riis kørte over stregen.”

Derudover fremhæver Jørgen Leth Jørn Maders enestående evne til at udtrykke sig på en meningsfuld måde - selv i spontane øjeblikke.

De to Tour de France-kommentatorer udgav i 2022 bogen ved navn  'Sidste Tour', og heri deler duoen deres mange og vilde oplevelser som cykelkommentatorer.