Jem & fix udsender alvorlig advarsel til danskerne: Reager med det samme

Kamille Isaksen

23 uger siden

|

10/06/2024
Indland
Foto: Google Maps
Kunderne bør reagere med det samme.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvis du har appen 'Mit digitale selvforsvar', så har du nok opdaget, at Jem & fix netop har udsendt en advarsel via appen, som gælder samtlige af deres kunder.

I advarslen skriver byggemarkedet, at der er en falsk Facebook-side i omløb, hvor afsenderen ser ud til at være jem & fix. Den skal man dog ikke falde for, lyder det.

"Der er brugt gamle billeder (nogle endda fra vores svenske butikker), og der udloves en konkurrence med forskellige præmier eller kontanter. Dette er IKKE fra jem & fix, så undlad at like/kommentere", skriver byggemarkedet og kommer derefter med en vigtig opfordring til de berørte:

"I stedet kan du evt. gå ind på profilen og anmelde den som falsk, så Facebook hurtigt kan få den identificeret og lukket."

Ikke første gang

Tilbage i december 2023 udsendte jem & fix en lignende advarsel, hvorfor det ikke er første gang, at svindlere forsøger at udnytte deres navn.

På daværende tidspunkt var det falske mails og beskeder, der var i omløb. Her påstod svindlerne, at modtageren havde vundet en konkurrence, skulle teste et produkt eller noget helt tredje.

Dengang kom byggemarkedet med et par gode råd til, hvad man skal være opmærksom på, såfremt man modtager en besked fra dem:

  • Vores mailadresser ender på @jemfix.com.

  • Vi hedder jem & fix med små bogstaver Læs teksten. Er der formuleringer, som ikke giver mening, så er den måske oversat af en computer.

  • Vi spørger ALDRIG efter personfølsomme oplysninger eller kontooplysninger, medmindre du er ved at foretage et køb på vores hjemmeside.

  • Vi vil ALDRIG anmode om dine oplysninger via et link.

Herunder kan du se et eksempel på den svindelkonkurrence, som florerer lige nu.

Foto: Mit digitale selvforsvar