Nu melder Søren Brostrøm ud

Henrik Rothenbücher

129 uger siden

|

29/06/2022
Indland
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Søren Brostrøm kommer med en coronamelding i en pressemeddelelse fra Sundhedsstyrelsen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

BA.5-varianten har betydet en stigning i antallet af smittede. Der har samtidig været en lille stigning i antallet af patienter, der er testet positiv for covid-19, når de bliver indlagt.

Der er dog heldigvis ikke flere, der bliver alvorligt syge af covid-19, og antallet af indlagte på intensivafdelingerne er ikke steget.

”Tallene er positive, der er ikke flere, der bliver alvorligt syge af den nye variant, og de danske tal svarer til erfaringer fra andre lande, hvor BA.5 har været dominerende i længere tid end i Danmark. Vi forventer at se frem til en relativ rolig sommer, men vi holder naturligvis øje med, om der sker ændringer i smittesituationen”, siger direktør Søren Brostrøm.

Sundhedsstyrelsen følger sammen med Statens Serum Institut fortsat den aktuelle epidemiudvikling i Danmark og i Europa.

Befolkningsimmuniteten i Danmark er stadigvæk høj sammenlignet med sidste sommer pga. boostervaccination og tidligere smitte med covid-19.

På baggrund af data fra Sygehusmedicinregisteret kan Sundhedsstyrelsen følge med i, hvad indlagte patienter, der er testet positiv for covid-19, bliver behandlet for.

Sundhedsstyrelsen vil løbende over sommeren offentliggøre data fra overvågningen.