Midlertidig coronarestriktion bliver nu permanent i Danmark

Mathias Madsen

129 uger siden

|

29/06/2022
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Én af de restriktioner, som blev indført som 'midlertidig' i pandemiens start i 2020, bliver nu gjort permanent.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hele verden har nu levet med coronavirusset i mere end to år, og man er efterhånden blevet vant til, at virusset eksisterer. 

Alligevel løber det en koldt ned ad ryggen, når man hører statsministeriet indkalde til coronapressemøde, som de gjorde tidligere på måneden. 

Frygten for at samfundet bliver lukket ned igen, og at vi skal leve med tonsvis af irriterende og begrænsende restriktioner ligger nemlig fortsat dybt i de fleste danskere. 

I adskillige måneder skulle vi holde afstand, bære mundbind, lade os teste regelmæssigt og være ekstremt opmærksomme på især vores håndhygiejne, og det er noget, som nærmest har sat sig som et traume hos nogle. 

Derfor er det også frygteligt at skrive, at én af de restriktioner, der blev indført som en midlertidig ting under pandemien i august 2020, nu bliver gjort permanent. 

Slut med fester

I august 2020 indførte virksomheden Airbnb, der hjælper private med at udleje værelser, lejligheder, huse osv. til fremmede, et midlertidigt forbud mod afholdelse af fester og begivenheder i de private boliger, som blev lejet ud på platformen. 

Normalt kan værten selv bestemme, om vedkommende vil tillade fester og begivenheder i sit eget hjem, men under pandemien satte virksomheden foden ned og forbød det midlertidigt i et forsøg på at begrænse coronasmitten. 

Om det fortsat er coronasmitten, der er årsagen, eller om der er andre årsager, vides ikke, men nu har virksomheden i hvert fald besluttet, at forbuddet skal være permanent. 

Det skriver TV2

Det betyder, at det over hele verden bliver forbudt for brugere af Airbnb's platform at holde fest i den lejlighed/det hus, som de har lejet - også selvom værten giver lov til det. 

Forbuddet gælder altså også i Danmark.

Airbnb's platform giver adgang til mere end to millioner overnatningsmuligheder fordelt på 192 forskellige lande og 33.000 forskellige byer, og mulighederne dækker alt fra små værelser og hytter til store luksusvillaer og private øer.