Inden længe sker det: Så meget hæver TV2 Play priserne

Emil Martesen

80 uger siden

|

17/04/2023
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Inden længe tager priserne for TV2 Play et godt nøk opad.

Dagens topnyheder

“Nu stiger priserne”. 

Det er efterhånden en sætning, som for alvor sidder på danskernes læber. 

Men nu sker det igen. 

Og det falder ikke ligefrem på et tørt sted, i en tid hvor danskerne unægteligt kæmper med at få enderne til at hænge sammen. 

Men nu har TV2 løftet sløret for, at en prisstigning på deres populære tjeneste TV2 Play ligger og lurer i horisonten. 

Helt lavpraktisk gælder det basis-pakkerne med og uden reklamer. 

Prisen er steget med svimlende 20 kroner, hvorfor priserne nu ser således ud: 

  • Basis med reklamer – 69 kr./md.

  • Basis uden reklamer – 99 kr./md.

Og skulle du være blandt dem, der har købt TV2 Play-abonnement med pakken ‘Basis’ senest den 16. april 2023, så vil den nye pris først træde i kraft til sommer. 

Sådan lyder meldingen fra Digitalt.tv

Humlen bag prisstigningerne skal ses i lyset af, at TV2 har store ambitioner for TV2 Play, hvor de hele tiden arbejder på at styrke deres indhold. 

De lægger heller ikke skjul på, at sammen med de generelle prisstigninger medfører dette, at deres program- og distributionsomkostninger er steget. 

Og derfor er priserne på ’Basis’ ændret fra og med 17. april 2023. 

De benytter samtidig lejligheden til at understrege, at priserne for de resterende pakker på TV2 Play er uændrede.