IKEA med sikkerhedsmeddelelse: Brug ikke dette produkt!

Nicolai Steinicke

66 uger siden

|

13/09/2023
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
IKEA udvider deres tilbagekaldelse.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I januar tilbagekaldte IKEA spejle, men nu bliver den udvidet.

IKEA beder alle kunder, der ejer følgende LETTAN spejle om at stoppe brugen af det og bestille nye vægbeslag uden ekstra omkostning.

  • alle LETTAN spejle med datostempel før og inklusive 2105 (år-uge)

  • LETTAN spejle med leverandørnummer 21944 og datostempel før og inklusive 2325 (år-uge)

Datostempel og leverandørnummer findes på en etiket på bagsiden af LETTAN spejlet.

- IKEA udvikler alle produkter ved hjælp af et grundigt risikovurderings- og testprogram for at sikre, at produkterne lever op til alle gældende love og standarder på de markeder, hvor de sælges. Dog er vi blevet gjort opmærksomme på, at nogle vægbeslag til vores LETTAN spejl er gået i stykker. Det har forårsaget at spejlet pludseligt er faldet ned fra væggen. Det skriver IKEA i en pressemeddelelse.

- I januar 2023 udstedte IKEA en sikkerhedsmeddelelse for visse LETTAN spejle grundet risiko for brud på vægbeslag. Efter nærmere undersøgelser og yderligere kontrolbesøg hos vores leverandører har vi fundet ud af, at defekte vægbeslag blev brugt i produktionen i længere tid end det, vi blev oplyst om. Da vores kunders sikkerhed har førsteprioritet, har IKEA besluttet at udvide sikkerhedsmeddelelsen som en sikkerhedsforanstaltning.


- Vægbeslagene kan bestilles på IKEA.dk under “Reservedele” eller ved at trykke her og indtaste reservedelsnummer 139298/1. Du skal bestille det samme antal vægbeslag, som der bruges til spejlet nu. Alternativt kan vægbeslagene bestilles ved at kontakte vores kundeservice på 70 15 09 09 eller ved henvendelse i et af vores varehuse.