IKEA med kæmpe nyhed: Nu rykker de tættere på alle danskere

Henrik Rothenbücher

252 uger siden

|

19/02/2020
Indland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Det bliver lettere end aldrig før at købe møbler hos Ikea. Det sker efter at Ikea har lanceret 37 lokale afhentningssteder, hvor danskerne nu kan hente deres møbler.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I dag er der indtil videre fem Ikea-varehuse i Danmark. De står placeret i henholdsvis, Aarhus, Aalborg, Gentofte, Odense og Taastrup.

Mange danskere har derfor let mulighed for at tage i Ikea for at købe møbler til deres hjem, men der er fortsat rigtig mange danskere, der ikke handler i Ikea, da det er for langt væk fra deres hjem.

De danskere kan dog godt begynde at glæde sig, for Ikea lancerer et helt nyt tiltag, som gør det lettere for dig at handle i Ikea.

Ikea lancerer 37 lokale afhentningssteder, så du kan bestille dine varer på Ikeas hjemmeside, og derefter hente dem lokalt på dit afhentningssted.

“Vi ved, at mange af vores kunder gør en tur til IKEA til en hyggelig heldagsudflugt. Men for rigtigt mange danskere er der langt til det nærmeste varehus. Vi reducerer nu rejsetiden for mange af vores kunder med 37 afhentningssteder, for når kunderne ikke kan komme til IKEA, ja, så må IKEA komme til kunderne. Sådan gør vi det nemt og bekvemt for langt flere danskere at bestille online og hente deres varer tættere på deres hjem,"

Ikea 'Klik & Hent'

Ikea kalder den nye service for ‘Klik og Hent’. Det fungerer på den måde, at du går ind på Ikeas hjemmeside, og så vælger du de varer, som du gerne vil købe. Derefter vælger du det afhentningssted, hvor du vil hente dine varer, og så klikker du bestil.

Det koster 79 kroner at vælge denne metode, men det er væsentligt billigere end at køre fra eksempelvis Esbjerg til Aarhus, for derefter at proppe bilen med møbler og køre retur igen.

Du kan allerede nu gå ind på Ikeas hjemmeside, og vælge ‘Klik og Hent’ for at se, hvor det nærmeste afhentningssted for dig er.