Hvis man går sig en tur forbi mindepladerne på Odder Ny Kirkegård nær Horsens, vil man nok standse op og undre sig, når man går forbi Søs' plade.
På den står der nemlig en dødsdato, som ligger langt ude i fremtiden; nemlig 12.04.2063.
Datoen er faktisk præcis 100 år efter fødselsdatoen (12.04.1963), som selvfølgelig også står på mindepladen.
Foto: Privat
Den mystiske dødsdato fik forleden en borger til at undre sig så meget, at vedkommende sendte et billede og en forespørgsel om at løse mysteriet ind til Horsens Folkeblad, som heldigvis har fundet en forklaring.
Ifølge avisen ligger der rent faktisk en person begravet under pladen, og datoen er ikke en fejl.
Det har Teddy Kriegbaum, der er bror til afdøde Kira Petri, som ligger i jorden under navnet Søs, heldigvis kunne forklare.
Kira Petri arbejdede som ernæringsassistent i Aarhus / Foto: Privat
Teddy har forklaret, at han godt forstår folks undren, men at der er en god grund til den mystiske dato.
Det skyldes nemlig at Kira havde en god humoristisk sans og var "ret afklaret med sin død og bisættelse."
Ifølge Teddy "lavede [hun] faktisk nærmest en drejebog for bisættelsen."
Her havde hun på forhånd valgt salmer, valgt hvor hun skulle bisættes, og at den efterfølgende gravøl skulle indtages på Odder Parkhotel.
Kira kæmpede det sidste år af sit liv med en kræftsygdom, som tog livet af hende i starten af juni 2021, men kort før sin død jokede hun med, "at hun da først ville dø som 100-årig. Derfor holdt hun fast i, at der skulle stå 2063 som dødsår på pladen, selvom hun vidste, hvor det bar hen," har Teddy forklaret.
Det var ikke kun på mindepladen, at man efter Kiras død kunne fornemme hendes sorte humor, det kunne man også i kirken.
Her havde Kira inden sin død nemlig insisteret på, at der til bisættelsen skulle afspilles temasangen til filmklassikeren 'Titanic', selvom "hun udmærket vidste, at jeg ganske enkelt hader den sang. Hun skrev da også i drejebogen: 'Der fik jeg dig'," har Teddy forklaret og uddybet, at Søs simpelthen havde "så meget livsglæde," at familien "valgte at lade hende udskyde sin dødsdag på mindepladen."
"[...] så kom hun da i avisen. Det ville hun have grinet meget af," har Teddy fortalt.
