Hugo Helmig var intet mindre end et strålende nyt navn på den danske popscene.
Og der kan ikke herskes tvivl om, at han har efterladt sig et uudsletteligt aftryk i den danske musikbranche.
I dag er det så fem år siden, at Hugo Helmigs eneste reelle album så dagens lys.
Og i den forbindelse har Ekstra Bladet dykket ned i værket, der nu fremstår som en overset milepæl i dansk popmusik.
Med sin tidlige debut kæmpede Hugo Helmig med eksistentielle temaer, der strækker sig langt ud over de typiske teenageproblemer.
Ekstra Bladets musikanmelder Thomas Treo lægger heller ikke skjul på, at albummet, der gik under navnet 'Juvenile', var en lydmanifestation af en ung mands kamp for at finde fodfæste, skildrer en rå og ærlig fortælling om stoffer, skyld, misbrug, svigt, og selvhad - en kontrast til den harmløse popkasse, mange havde placeret ham i.
Hans musikalske rejse begyndte uskyldigt med singlen "Please Don't Lie", der kritiserede Instagrams polerede virkelighed.
Men det stopper ikke her.
Med 'Juvenile' sprængte han rammerne for, hvad fans og kritikere forventede.
Albummet, et dyk ned i Hugo Helmigs sjæls dybeste afkroge, fik lytterne til virkelig at høre efter – noget, der ifølge anmeldere, ikke skete tilstrækkeligt, da albummet først udkom.
Men på trods af at være et naturtalent og ubesværet i sin musikalske udtryksform, stod Hugo Helmig ansigt til ansigt med personlige udfordringer, der til sidst viste sig at være uoverstigelige.
