Hustruen bekræfter tragedien: Dansk filmlegende er død i en alder af 84 år

Nicolai H

2 timer siden

|

07/02/2025
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Den danske filmindustri er blevet et geni fattigere.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den danske filmverden har mistet en af sine store pionerer.

Jens Ravn, manden bag blandt andet den populære DR-serie "Fiskerne," er gået bort i en alder af 84 år.

Det skriver B.T.

Han sov stille ind natten til tirsdag på et hospital i Frankrig, oplyser hans hustru til Ritzau.

Jens Ravn havde en alsidig karriere som instruktør, forfatter og producent. Særligt hans arbejde med tv-serien "Fiskerne" fra 1977, baseret på Hans Kirks roman, står som en milepæl.

Serien tog seerne med på en dramatisk rejse, hvor en gruppe vestkystfiskere starter forfra ved Limfjorden. Serien er stadig elsket og kan genses på DR Gensyn.

En mester i mange genrer

Men Ravn var ikke kun kendt for "Fiskerne." Han trådte for alvor ind på den store filmscene med sin spillefilmsdebut "Manden der tænkte ting" i 1969 – en psykologisk sci-fi-thriller, der endda nåede det prestigefyldte lærred i Cannes.

Hans interesse for filmproduktion begyndte dog længe før. Allerede som ung i starten af 20’erne fik han lov at arbejde under en af Danmarks største filmikoner, Carl Th. Dreyer, som instruktørassistent på mesterværket "Gertrud" fra 1964.

Filmen sikrede sig senere en Bodil for bedste danske film.

Tilbage på skolebænken

Jens Ravn var også dedikeret til at styrke fremtidens filmskabere.

Fra 1973 til 1975 varetog han rollen som rektor for Den Danske Filmskole. I årenes løb kastede han sig over både kort- og dokumentarfilm, hvor han ofte både instruerede og producerede.

Ravn efterlader et omfattende filmisk eftermæle, der spænder over flere årtier og genrer.

Vi fra redaktionen sender vores varmeste tanker til hans familie og venner, og takker for de mange gode film- og tv oplevelser.