Hunden Vicky døde af snus-pose: Nu advarer ejeren andre hundeejere

Mathias Nielsen

143 uger siden

|

30/03/2022
Indland
Foto: Michael Bager/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix
Foto: Michael Bager/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix
Lars Henrik Pind har en klar opfordring.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hunde er som dyr et meget nysgerrigt væsen, som gerne spiser det, de møder på deres vej. Det er ikke altid lige hensigtsmæssigt, og kan i værste fald medføre stor sundhedsskade.

Det har hundeejeren Lars Henrik Pind fra Aarhus også måtte erfare. Lars har nemlig mistet sin dansk-svenske gårdhund, Vicky, som blev 14 år gammel. 

“Det er frygteligt sørgeligt. Det er ligesom at miste en ven eller familiemedlem,” siger Lars Henrik Pind til TV 2 Østjylland.

Lars Henrik Pind mener, at det kan have været tobaksformen snus, der først gjorde Vicky dårlig og senere tog livet af hende. De første tegn på forgiftning meldte sig søndag.

Vicky er på trods af sine 14 år fuld af energi og hopper rundt som en lille hvalp i lejligheden på Aarhus Ø, hvor Lars Henrik Pind, hans kæreste og deres to andre hunde bor sammen.

Mandag var energiniveauet dog et helt andet.

“Hun gad ikke ud at gå tur, og hun gik bagerst og skulle trækkes lidt, selvom hun altid plejer at føre an,” siger han.

Tirsdag blev det hele endnu værre, hvor Vick hang med hovedet og slæbte på bagbenene. Lars kontaktede derfor dylægen, som sagde, at Lars ikke skulle komme derhen med Vicky før onsdag, da hun ikke havde feber.

Onsdag morgen er den helt gal. Vickys hoved slingrer, hun har skidt i kurven, og da Lars Henrik Pind forsøger at rejse hende op, besvimer hun.

På vejen til dyrlægen forsøger hun flere gange at kaste op, men besvimer hver gang af udmattelse. Da de ankommer til dyrlægen, lægges Vicky i drop.

“Jeg skal møde på mit nye arbejde og er lidt presset på tid. Hun løfter sit hoved og kigger op på mig, som hun har gjort så mange gange før, og så ligger hun sig til at sove, og jeg tænker, at hun nok skal klare sig, mens jeg kører til møde.”

Halvanden time senere ringer dyrlægen til Lars og siger, at Vicky desværre er død. Lars undrede sig over, hvordan en ellers rask hund kunne blive så dårlig ud af den blå luft.

Derfor gik han en tur for at se, om der kunne været noget på den sædvanlige gåtur, Vicky havde spist. Og det var der. Lars fandt nemlig flere snus-poser, og søgte derfor på nikotinforgiftning op.

Efter have læst det, var Lars ikke længere i tvivl; Vicky havde spist et stykke snus, som hun ikke har kunne tåle.

Snus kan have smag af vanilje og lakrids blandt andet, hvilket derfor kan have lokket Vicky.

Dyrlægen Anders Højgaard Tølbøll mener også, at det er en sandsynlighed, at Vicky kan være død af nikotinforgiftning. Han påpeger, at der ikke findes en modgift mod nikotin.

Derfor kan man ved at konstatere forgiftningen hurtigt få en pille, så hunden kan kaste op. Men når det først er optaget i kroppen, kan det ikke komme ud igen.

Lars Henrik Pind opfordrer nu andre hundejeere til at gå steder, hvor folk ikke sidder og spytter snus ud.