Højgravide Louise blev knivdræbt i 2016: Nu er 28-årig sigtet i sagen

Mathias Madsen

137 uger siden

|

06/05/2022
Indland
Foto: Politi
Foto: Politi
Der er heldigvis ingen udløbsdato på drabssager i Danmark.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Selvom det er mere end fem år siden, at højgravide  Louise Borglit blev knivdræbt i Elverparken i Herlev i november 2016 efterforsker politiet fortsat sagen, og det har nu givet pote. 

Politiet har nemlig sigtet en 28-årig mand i sagen.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi her til morgen. 

"Københavns Vestegns Politi har anholdt en 28-årig mand, som er mistænkt for at have dræbt en kvinde i Elverparken i Herlev i 2016. Manden bliver fremstillet i grundlovsforhør her til formiddag," har politiet således skrevet på Twitter.

Den 28-årige mand sidder lige nu ifølge TV2 i fængsel og afsoner en anden dom, og anholdelsen skete derfor i fængslet. 

På trods af sigtelsen fortsætter politiet med at efterforske det brutale drab på Louise, der var gravid i slutningen af syvende måned.

Foto: Privat

"I den næste tid foretager vi yderligere en række efterforskningsskridt, hvorefter sagen overdrages til anklagemyndigheden, som så tager stilling til, om der skal rejses tiltale i sagen," har vicepolitiinspektør Peter Malmose udtalt.

Louise var på aftengåtur i Elverparken med sin søsters hund, da hun blev stukket ned. 

En hundelufter fandt Louise på jorden med adskillige knivstik i kroppen og slog alarm klokken 19:14. Klokken 19:36 blev hun erklæret død. 

Den 28-årige mand, som er sigtet i sagen, skal fremstilles for et grundlovsforhør klokken 10 i dag, fredag d. 6. maj.