Hjerteskærende sag: Far tiltalt for seksuelt misbrug af sine to døtre

Kamille Isaksen

51 uger siden

|

05/01/2024
Indland
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
I en forfærdelig sag er en far blevet tiltalt for en af de værste forbrydelser.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En alvorlig sag om seksuelt misbrug har rystet Fyn, hvor en far er blevet tiltalt for at have misbrugt sine to døtre seksuelt over flere år. Dette sker efter en grundig undersøgelse fra Fyns Politi, der nu har ført til en formel tiltale mod faderen, der i øjeblikket sidder varetægtsfængslet.

Det skriver B.T

Ifølge anklageskriftet, som B.T. har fået indsigt i, begyndte misbruget af begge piger, da de var otte år gamle. Anklagemyndigheden beskriver, hvordan faderen udnyttede sin "fysiske og psykiske overlegenhed" til at indlede et jævnligt og årelangt seksuelt misbrug af sine døtre.

Tiltalen omhandler særligt alvorlige anklager for den ældste datter. "For den ældste af døtrene har det ifølge tiltalen handlet om voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje, som har fundet sted adskillige gange – i perioder ugentligt – i en periode på et par år," står der i anklageskriftet.

Lillesøsteren har ligeledes været udsat for omfattende seksuelle krænkelser over en længere årrække, der fra hendes 11-års-alderen også kom til at omhandle egentlige samlejer.

Det fremgår af straffesagens tilrettelæggelse, at faderen ikke ser ud til at erkende sig skyldig i anklagerne. Anklagemyndigheden ved Fyns Politi har i forbindelse med tiltalen taget forbehold for en erstatningskrav til faderens døtre, samt muligheden for at fremsætte en påstand om, at faderen, ved en eventuel skyldigkendelse, får begrænset sin mulighed for at omgås unge under 18 år.