Historisk PostNord-skandale får trist afslutning: “Der er ikke mere at gøre"

Nicolai H

25 uger siden

|

25/06/2024
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En af PostNords største krisesager i nyere tid får frustrerende afslutning.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

12 afgangselever fra Vitaskolen i Esbjerg har fået den nedslående besked:

"Der er ikke mere at gøre: I skal til reeksamen i december."

Efter mere end to uger med intense forsøg på at finde en løsning, er skolen tvunget til at give op.

Matematikeksamensopgaverne for 51 elever forsvandt under forsendelse med PostNord, og en genfinding har vist sig umulig.

Det skriver JydskeVestkysten.

Skrækken spredte sig den 10. juni, da skolen opdagede, at eksamensbesvarelserne var væk.

Ole Lerke, skoleleder på Vitaskolen, beskrev situationen som rystende for både forældre og elever. Forsendelsen, der blev brudt op under transporten, manglede de fire øverste konvolutter, som indeholdt besvarelser fra fire forskellige klasser.

Skolen har arbejdet hårdt for at genskabe opgaverne fra elevernes computere, men 12 elever er stadig uden deres besvarelser.

Samtidig har PostNord foretaget en omfattende eftersøgning, dog uden succes.

"Vi har gennemført en grundig og omfattende eftersøgning, men desværre intet nyt fra os. Vi er selvfølgelig fortsat opmærksomme på, om forsendelserne skulle dukke op," udtalte presserådgiver Andrea Phillipsen.

Ingen hjælp at få fra ministeriet

I et forsøg på at finde en alternativ løsning har skolen og kommunen søgt ministeriets godkendelse til at ophøje årskarakteren til prøvekarakter for de 12 berørte elever. Men ministeriet afviste ansøgningen, da der ikke findes lovhjemmel til en sådan dispensation i folkeskoleloven eller prøvebekendtgørelsen.

Ole Lerke har forsikret, at alle berørte elever er blevet optaget på deres ønskede ungdomsuddannelser, trods behovet for reeksamen.

Mens Vitaskolen nu har givet en statusopdatering, er der stadig ingen nye oplysninger fra PostNord om de forsvundne opgaver.