Her ignorerede Netto tilbagekaldelse, der risikerede folks sundhed: Sådan bliver de straffet

Emil Martesen

64 uger siden

|

31/08/2023
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Der er ikke meget at skrive hjem om.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er langtfra første gang, at Netto har stjålet alle overskrifter.

Og nu er den gal igen.

Netto på Silkeborgvej i Herning er blevet idømt en bøde på 40.000 kroner og har modtaget en sur smiley fra Fødevarestyrelsen.

Det skriver TV Midtvest.

Dette kommer i kølvandet på et kontrolbesøg den 8. august, hvor det blev konstateret, at butikken stadig solgte en tilbagekaldt babygrød, der indeholdt spor af bly.

Netto blev informeret den 2. august om, at produktet "ØGO, Mini Økologisk Grød Med Æble, Yoghurt, Sød Kartoffel og Ingefær" med en bedst før-dato den 7. juni 2024 skulle tilbagekaldes.

Men da Fødevarestyrelsen lagde vejen forbi seks dage senere, var der stadig to eksemplarer af produktet til salg.

Yderligere blev det opdaget, at to eksemplarer var blevet solgt den 4. august.

Netto har ikke ønsket at kommentere situationen, men i kontrolrapporten fra Fødevarestyrelsen angiver virksomheden, at de troede, det var et produkt i en anden emballage, der skulle tilbagetrækkes:

"Vi har derved kigget efter et forkert produkt. Vi mente ikke, vi havde produktet i sortiment", lyder det fra Netto.

Ved et opfølgende kontrolbesøg den 17. august var den tilbagekaldte grød ikke længere i salg.