Hele internettet snakker om den: Jordbæris fra LIDL er nomineret til Europas bedste

Kamille Isaksen

2 timer siden

|

12/02/2025
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Hvis du skal et smut i LIDL, bør du prøve denne is.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvert år kårer branchemagasinet European Supermarket Magazine de bedste private label-produkter i detailhandlen på tværs af en række europæiske lande – og Lidl Danmark markerer sig endnu en gang.

I år har kæden to produkter fra sin En Bid af Danmark-serie nomineret. Denne gang drejer det sig om klassisk sennep fra Bornholms Oliemølle og økologisk jordbæris fra Skarø Is, og de er nomineret i henholdsvis kategorierne ‘Sauces and Condiments’ og ‘Dessert Products’.

Sådan skriver Lidl i en pressemeddelelse.

Det glæder naturligvis producenterne, der begge leverer produkter til Lidls private label-serie, som udelukkende består af friske råvarer af højeste kvalitet fra lokale, danske leverandører.

Hos Bornholms Oliemølle er de glade for, at deres store fokus på kvalitet bliver bemærket i udlandet.

"Det betyder alverden for os at få international anerkendelse. Vi er stolte af, at vores sennep, lavet på bornholmske sennepsfrø, bornholmsk øl og vores egen rapskimolie, bliver fremhævet for sin kvalitet. Det viser, at vi kan levere tårnhøj kvalitet uden at gå på kompromis med de danske råvarer, der er hjertet i vores produkt og i vores tætte samarbejde med Lidl," siger Henrik Kai Hansen, direktør i Bornholms Oliemølle.

"Det er en anerkendelse af dansk kvalitet og håndværk”

Det er ikke første gang, at Skarø Is løber med international opmærksomhed for sine fristende isprodukter.

I 2023 vandt den sydfynske virksomhed kategorien ‘Frozen Foods’ med sin økologiske vaniljeis, som forhandles i Lidl.

Her roste dommerne produktet for dets innovative take på en vaniljeis og hyldede den for naturlig smag og cremet tekstur. Ejer af Skarø Is, Martin Jørgensen, er glad for international anerkendelse endnu en gang. 

"Det er fantastisk at se vores jordbæris blive anerkendt på europæisk plan. Vi har arbejdet målrettet for at skabe et produkt, hvor solmodne danske jordbær virkelig skinner igennem helt uden koncentrater. Det har altid været vores drøm at blive danskernes foretrukne is, men det er vildt at få international anerkendelse, og det ville aldrig være blevet en realitet uden det gode samarbejde med Lidl."

Lidl har i år opnået nomineringer i to stærkt konkurrenceprægede kategorier, hvor kvalitet, innovation og lokal forankring er i centrum, og det glæder viceindkøbsdirektør naturligvis, Khalil Jehya Taleb.

"Vi er utroligt stolte over at være nomineret til European Private Label Awards igen i år. Det er en anerkendelse af dansk kvalitet og håndværk, som vores leverandører leverer hver dag. Vi arbejder målrettet på at udvikle private label-produkter, der giver forbrugerne adgang til høj kvalitet til gode priser og disse nomineringer bekræfter endnu en gang, at vi er på rette vej."

Vinderne af European Private Label Awards 2025 bliver offentliggjort i marts.

Foto: Lidl