Danskerne har i længere tid fået besked om at aflevere de pengesedler, der mister deres gyldighed efter 31. maj 2025.
Ved at gøre det undgår de at stå tilbage med værdiløse sedler, der tidligere havde betydelig værdi.
Nu er der kommet nye oplysninger om processen for indlevering af de udgående kontanter.
5,7 milliarder
Indtil videre er der blevet indleveret for 18,8 milliarder kroner i ældre sedler og nuværende 1000-kronesedler. Det viser tal fra Nationalbankens seneste opgørelse.
Det betyder, at der er 5,7 milliarder kroner i omløb, som stadig ikke er blevet indleveret, selvom de bliver ugyldige.
Sådan skriver Senior News.
Klar opfordring
Hvis man sætter en lup over december måned, finder man ud af, at Nationalbanken samlet set fik indleveret for 500 millioner kroner i 1000-kronesedler
“Her i begyndelsen af det nye år er det også vigtigt at minde om, at der nu kun er fem måneder til, at sedlerne den 31. maj 2025 ophører med at være betalingsmiddel,” siger Niels Kaas, der er hovedkasserer i Nationalbanken, og fortsætter:
“Hvis man ønsker at bruge sedlerne som betalingsmiddel eller indløse dem i egen bank, er det en god ide at få fundet dem frem hurtigst muligt.”
Så hvis du har kontanter derhjemme eller i pungen, bør du få tjekket, om de bliver ugyldige inden længe.
Falske sedler
Nationalbanken har tidligere meldt ud, at der er falske sedler i omløb.
I et Facebook-opslag fra 2023 løfter de sløret for, hvad du bør kigge efter, når du skal finde ud af, om en seddel er falsk.
Først og fremmest kaster de lys over, at du skal kigge efter et vandmærke, da et sådant mærke er at finde på samtlige, danske pengesedler:
"Alle sedler har et vandmærke. Et vandmærke er noget, der er skabt i papiret under fremstillingen. Vandmærket kan ses, når man holder sedlen op mod lyset," lyder det første råd.
Derudover har pengesedler også et hologram med 'meget fine streger', som viser flere farver.