Han afviste TV 2’s ‘Vild med dans’: Nu kommer Johnny Hansen med endnu en chok-afsløring

Jesper Bengtson

83 uger siden

|

20/05/2023
Indland
Foto: YouTube
Foto: YouTube
Johnny Hansen er hudløst ærlig.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Kandis-Johnny har nu løftet sløret for noget, som ikke før har set dagens lys.

Tiden skal ikke spoles ret langt tilbage, før den folkekære sanger fortalte, at han havde haft enormt travlt.

Sidste år havde han takket ja til 286 spillejobs, hvorfor han også for alvor tog landet med storm.

I den forbindelse mundede hans mange koncerter ud i en dokumentar, hvor seerne fulgte med i den evigt populære sangers liv.

Her fulgte man også nogle fans tæt, som ikke var blege for at erkende, hvor meget Johnny Hansen betød for dem.

For nyligt fortalte den folkekære sanger, der var forbi Radio24syv, hvor han deltog i programmet ‘Tsunami’, at han havde takket nej til ‘Vild med dans’:

“Jeg er lige blevet tilbudt at komme med i 'Vild med dans' for anden gang. Det kan jeg ikke. Jeg danser ikke. Jeg ville få Allan Simonsen til at ligne John Travolta på et dansegulv.”

Men det var ikke den eneste afsløring, Johnny Hansen delte, da han gæstede programmet Radio 24syv. 

En hudløst ærlig Johnny Hansen havde nemlig endnu en chokerende afsløring, da han blev spurgt ind til, om han ville vælge hash eller kokain:

“Jeg har ikke prøvet nogen af delene, men jeg tænker kokain. Der var engang en, der sagde til mig, at du får 45 minutter, hvor du ser lidt mere lyst på tingene”, lød svaret, der blev efterfulgt af en afsløring, som man nok ikke havde regnet med.

Johnny Hansen fortalte nemlig, at han havde prøvet hashkager to gange:

“Den ene gang skete der ingenting overhovedet. Og den anden gang havde jeg lidt svært ved at holde balancen.”

Den folkekære sanger fortsætter med at optræde i 2023, hvor hans mange fans, som befinder sig i alle landets egne, får muligheden for at se ham optræde.