Ankestyrelsen opgjorde i forrige uge, at kommunerne begår fejl i fire ud af 10 social-sager.
Fejlene betyder, at borgere ikke får de ydelser, de måske eller er berettiget til. Mange af fejlene begås bevidst af kommunerne, der kan spare penge ved at trække en sag i langdrag eller slet og ret fejlbehandle.
Sådan lød det på en konference afholdt af Advokatrådet i København sidste torsdag.
DF og R vil stoppe snyderiet
Det skal være slut med snyderiet, lød meldingen fra både Dansk Folkeparti og de radikale på konferencen, der udviklede sig dramatisk på baggrund af oplysningerne.
Hvis en kommune bevidst snyder en borger, der har ret til sociale ydelser, så skal kommunen, dens ansvarlige ledelse eller begge parter straffes med erstatningskrav og bøder, mener de to partier.
Dansk Folkepartis handicapordfører Karina Adsbøl har allerede før konferencen fremsat et beslutningsforslag, der skal gøre det muligt at straffe kommunerne og deres ledende medarbejderne - foreløbigt i sager om omsorgssvigt over for børn.
Marianne Jelved har tidligere stemt imod et beslutningsforslag med tilsvarende indhold. Men i løbet af aftenen lod hun sig overbevise om, at noget må gøres. Hun opfordrede de tilstedeværende til at komme med materiale, som hun kunne tage med til den radikale folketingsgruppe.
- Det må have konsekvenser for kommunerne, når de laver fejl. Ellers sker der ingenting, sagde Marianne Jelved.
Læs også: Kommune ansatte konsulent til at købe ydelser af eget firma
Fejler med vilje
På konferencen, der handlede om retssikkerhed i de kommunale forvaltninger, kunne et stort antal advokater og repræsentanter for patientorganisationerne fortælle om, hvordan der langt fra altid er tale om hændelige fejl med gode undskyldninger fra kommunernes side.
”Gruopvækkende”, kaldte forkvinden for socialchefernes forening, Kirsten Jacobsen, således de mange vrede og ofte følelsesladede indlæg.
Da både socialministeren og Kommunernes Landsforening havde sagt nej til at møde op, var det hende alene, der blev skydeskive for vreden.
De mange udsagn fra salen indeholdt en fælles historie: Mange – men dog ikke alle – kommuner træffer bevidst forkerte afgørelser. Da sagsbehandlingen kan vare i årevis, kan kommunerne spare mange penge undervejs.
Læs også: Havnebestyrelse klædt på fra top til tå: Brugte skattekroner på at gå i 'Mr. Herrehus'
Sådan foregår snyderiet
Et eksempel på snyderiet er en virkelig sag, der fandt sted for tre år siden. Her søgte en ADHD-ramt kvinde på Frederiksberg at blive godkendt til et fleksjob.
Hun kunne ikke klare et fuldtidsjob, så det var enten dét eller slet ikke noget job.
Desværre for hende fandtes der på dét tidspunkt en regel, der betød, at hvis en sag om fleksjob ikke var færdigvurderet inden for et år, mistede borgeren hele ydelsen. Og da dette år var gået, var kommunen endnu ikke færdig med at sende kvinden til nye specialister, der skulle se på, om hun dog ikke på en eller anden måde kunne klare et fuldtidsjob.
Kvinden var kun uden ydelse i cirka tre måneder, inden hun blev godkendt til fleksjob. Men der kom kun skred i sagen, fordi hun for egne midler hyrede en advokat til at føre sagen for sig.
På den vis forsøger kommunerne dermed at trække en sag i langdrag, så de til sidst ungår at udbetale ydelser til ellers berettigede borger.
Læs også: Efter Dagens.dk's afsløring af ulovlig konsulent: Nu overvejer flere politikere en anmeldelse
Kommuner retter ikke ind efter kritik
Selv når Ankestyrelsen underkender en kommunal afgørelse, kan kommunerne finde på at lade være med at rette ind. Så må borgerne klage én gang mere.
Er kommunerne lidt mere raffinerede, kan de følge Ankestyrelsens afgørelse – men så f.eks. et år senere igen tage ydelsen fra borgeren, med en begrundelse, der til forveksling ligner den, som allerede er underkendt.
Så må hele sagsbehandlingen begynde forfra. Og igen sparer kommunen ofte meget store beløb, mens det står på.
Fakta:
- I dansk ret bruger man det princip, at der skal være et konkret økonomisk tab, før man kan få erstatning. Det har betydning i mange sager, hvor f.eks. handicappede er blevet nægtet praktisk hjælp, de ifølge loven havde ret til. Det har nok lidt under den manglende hjælp, men de har ikke tabt penge, og så er kommunen ikke erstatningspligtig for sine fejl.
- I Danmark er der heller ikke tradition for at straffe offentligt ansatte, selv om de begår fejl, der ifølge loven er strafbare. Den normale sanktion vil blot være en påtale fra et klagenævn. I de groveste tilfælde kan der blive tale om advarsler eller fyringer - med fratrædelsesgodtgørelse.
- Selv om Anklagemyndigheden som regel vil henvise den slags sager til et klagenævn, fremgik det af konferencen, at nogle fagfolk på egen hånd er begyndt at eksperimentere med, om de kan bruge domstolene til at disciplinere kommunerne. En konsulent fra Dansk Metal oplyste f.eks., at man allerede havde meldt flere kommuner til politiet. En barriere for at bruge domstolene er, at det er meget dyrt. Men de to politikere var åbne for, at der kan blive tale om hjælp til advokatregningen i den slags sager.
Følg Dagens Politik for flere lignende artikler:
