Grænsehandel: Om lidt er det slut med billige danske colaer

Henrik Rothenbücher

266 uger siden

|

15/11/2019
Indland
Foto: Francis Joseph Dean/Ritzau Scanpix
Foto: Francis Joseph Dean/Ritzau Scanpix
Hvis du jævnligt tager turen til grænsen, så skal du være opmærksom på, at du fra 2020 ikke længere vil have mulighed for at købe billige danske Coca Cola.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Du har højst sandsynligt bemærket, at smagen af Coca Cola ikke er den samme, når du drikker sodavand i udlandet. Det kan skyldes siruppen, mængden af sukker eller noget helt tredje.

Når du sætter kursen mod syd for at handle ind af billige dåsecolaer, så vil du altid få fat i Coca Cola, der er produceret i Danmark. Dermed er det dansk sodavand, der har den samme smag, som du får når du køber en Coca Cola på tanken eller i det lokale supermarked.

Sådan bliver det dog ikke ved med at være, for fra årsskiftet vil du ikke længere kunne købe billige dåse Coca Cola fra Danmark, når du handler ved grænsen.

I stedet vil det være Coca Cola, der er produceret i Tyskland, og dermed vil smagen altså også være en lidt anden.

Årsagen er forholdsvis simpel. Det skyldes, at Coca-Cola European Partners Deutschland GmbH har fået kontrakt på produktionen, og dermed overtager de altså leveringen af grænsesodavand fra Carlsberg, der ellers hidtil har stået for leveringen.

“Fra 1. januar 2020 vil produkter fra The Coca-Cola Company og dets datterselskaber, der i øjeblikket bliver solgt i Tyskland ved den dansk-tyske grænse, blive leveret af Coca-Cola European Partners Deutschland GmbH, der allerede distribuerer og leverer til butikker i hele Tyskland. De pågældende butikker på den tyske side af den dansk-tyske grænse falder kontraktuelt ind under Coca-Cola European Partners' aftale med Coca-Cola,” det skriver kommunikationschef Jens Randrup Nielsen i en mail til Fredericia Dagblad.

Du kan fortsat købe billige sodavand

Heldigvis bliver det ikke sådan, at du ikke kan køre til grænsen for at spare penge på køb af øl og sodavand. Forskellen bliver i første omgang kun, at det ikke længere vil være dansk Coca Cola men i stedet tysk Coca Cola, der sælges ved den dansk-tyske grænse.

Carlsberg vil fortsat levere drikkevarer til grænsen, men hvor det ikke længere vil være Coca Cola, vil det i stedet være Schweppes, Monster og diverse vandprodukter.

Hvad mener du om, at man som dansker nu skal til at købe tyske Coca Cola ved grænsen. Gør det nogen forskel for dig?