Givskud Zoo med trist meddelelse: Disse dyr er væk

Nicolai Steinicke

52 uger siden

|

22/11/2023
Indland
Foto: Google Street View
Foto: Google Street View
Det er ikke godt nyt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Givskud Naturfond, som er forvaltet af Givskud Zoo – ZOOTOPIA, har i årevis støttet Punta San Juan Program, som er et projekt dedikeret til beskyttelse af humboldtpingviner og forskning i deres adfærd.

Men i år er der ikke ligefrem gode nyheder fra reservatet.

Det skriver Givskud Zoo på deres hjemmeside.

Flere af pingvinerne er forsvundet fra reservatet, og det skyldes en række forskellige ting:

"Først blev de ramt af fugleinfluenza, og siden El Niño som forårsagede stigende havtemperaturer, og så er Humboldtstrømmen trukket så langt ud fra land, at humboldtpingvinerne ikke kan nå dertil for at jage. Det er ellers strømmen, der trækker en masse fisk med sig, så pingvinerne kan æde. Og uden strøm, ingen fisk. Og er der ingen fisk, er der heller ingen pingviner", lyder det fra formidlingschef, Morten Hechmann Andersen.

El Niño, et varmt havvandsbånd i Stillehavet, forstyrrer normale havstrømme og vejrforhold med ekstra kraft i år på grund af klimaforandringer.

Det har skabt et unormalt hav udenfor Peru, hvor antallet af fisk er drastisk faldet, hvilket tvinger humboldtpingvinerne til at forlade deres normale redesteder.

Selvom forholdene er dystre, fortsætter teamet bag Punta San Juan Project deres bestræbelser for at bevare humboldtpingvinernes levesteder langs Perus kyst.

"Folkene bag projektet forventer, at der i år ikke vil være pingvinunger, der overlever på grund af de barske forhold. Men de siger samtidig, at de som peruvianere godt ved, at El Niño vil stoppe igen, og at historikken siger, at arter vender tilbage til deres oprindelige levesteder. Så de er forsigtigt optimistiske", udtaler formidlingschefen.

På trods af den triste meddelelse vil GIVSKUD ZOO Naturfond fortsat støtte bestræbelserne på at bevare humboldtpingvinerne i Punta San Juan og håber på en positiv udvikling trods de nuværende udfordringer.