‘Gift ved første blik’-deltager vælter i tilbud: Én upassende type beskeder går dog igen

Nicolai H

9 uger siden

|

16/10/2024
Indland
Foto: DR
Foto: DR
Faste seere sender søde beskeder til deltageren - men op til flere har sendt samme type upassende besked.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

At møde sin sjæleven ved alteret lyder som en eventyrlig måde at finde kærligheden på, men for Morten Mortensen og Søren Staun, som begge deltog i 'Gift ved første blik', blev eventyret hurtigt til et kapitel om udfordringer og efterfølgende skilsmisse.

Selvom de valgte at fortsætte deres ægteskab i programmets sidste afsnit, gik det ikke længe, før parret måtte erkende, at kærligheden ikke kunne reddes.

Alligevel er deres historie langt fra slut – og deres tilstedeværelse på tv har åbnet døre til både venskaber og, ja, lidt uventede tilbud.

Det skriver HER&NU.

Fra kærlighed til venskab

Efter skilsmissen valgte Morten og Søren at gå i terapi for at forsøge at genopbygge en relation, dog ikke som ægtefolk, men som venner.

Begge har været åbne om de udfordringer, de mødte under og efter programmet, og seerne har kvitteret ved at sende dem bunkevis af beskeder.

"Mange af dem, der skriver til os, er folk, der gerne vil være venner med os. Folk synes, at vi virker sjove og omsorgsfulde. Det er det største kompliment," fortæller Søren, som især værdsætter, hvordan de nu får positiv opmærksomhed efter en periode, hvor usikkerheder og følelsen af at stå udenfor fællesskabet har fyldt meget.

Et lidt særligt tilbud

Mens Søren modtager venneanmodninger fra seere, har Morten oplevet noget lidt mere... specielt.

Flere personer har nemlig spurgt, om de må adoptere ham.

"Jeg har fået en del, hvor folk spørger, om de må adoptere mig. Tænker de bare, at nu når jeg én gang er blevet adopteret, så kan man bare gøre det igen og igen? Lidt upassende," siger Morten med et grin og en vis portion forundring.

Morten blev som tre måneder gammel adopteret fra Korea til Danmark, og hans oplevelser som adopteret har altid været en del af hans identitet. Derfor er det også noget, der stikker dybt, når folk joker med adoption, men Mortens humoristiske tilgang gør det lettere at håndtere.