I et mellemhøjt udledningsscenarie, forventes middelvandstanden i Danmark at stige med 42 centimeter i gennemsnit, når vi kommer til slutningen af århundredet.
Men det er ikke det gennemsnitlige havniveau, der i sig selv udgør en udfordring.
Sådan lyder meldingen i en pressemeddelelse.
Når stormfloderne rammer land, skyller vandet ind fra et højere og højere udgangspunkt. Derfor vil vandet hyppigere nå niveauer på land, der er sjældne i dag.
I det samme scenarie vil stormfloder, der i dag statistisk set opleves én gang hvert 20. år, være hændelser, der kan ske hvert andet år i gennemsnit.
Fremtidens havniveau og stormfloder kan man nu se i flere detaljer i DMI’s Klimaatlas, der giver et bud på, hvor det danske klima bevæger sig hen i fremtiden.
I Klimaatlas optræder nu opdaterede tal for vandstand og stormflod, der nu også vises for alle fem udledningsscenarier, der benyttes i den seneste hovedrapport fra FN’s Klimapanel, IPCC.
Flere udledningsscenarier tilgængelige
Udledningsscenarier er forskellige bud på, hvordan verdens fremtidige udledninger af drivhusgasser kan blive. Det er netop den fremtidige drivhusgasudledning, der afgør, hvor store klimaforandringer vi går i møde.
Derfor viser Klimaatlas også flere mulige fremtider, der er baseret på den nyeste generation af udledningsscenarier, som kaldes Shared Socioeconomic Pathways (SSP).
SSP-scenarierne ligger bag de klimamodelberegninger, der indgår i Klimaatlas, hvor de omsættes til et overblik over de forventede ændringer i fremtidens danske klima. De opdaterede tal for vandstand og stormflod under fem forskellige scenarier kan findes online på www.klimaatlas.dk.
Udover at de nye vandstand- og stormflodstal er baseret på flere udledningsscenarier, så indgår Kystdirektoratets nyligt opdaterede højvandsstatisk også.
Klimaatlas opdateres løbende når nye data og eller nye metoder er tilgængelige, da det er vigtigt at klimatilpasningsaktører har nyeste viden tilgængelig til deres projekter og planlægning:
"Klimaatlas har siden lanceringen i 2019 vist, at der kommer flere og kraftigere stormfloder i Danmark i et varmere klima. Nu har vi endnu en gang opdateret datasættet med nyeste data og metoder for at tilbyde det bedst mulige grundlag til planlægning af klimatilpasning i Danmark", siger Mark Payne, der er videnskabelig leder for Klimaatlas hos DMI i Nationalt Center for Klimaforskning.
Opdateringen betyder, at der nu er fem i stedet for tre scenarier i Klimaatlas, det giver nu flere mulige fremtider og et mere præcist beslutningsgrundlag for klimatilpasningsaktører at forholde sig til. Det kan du se i nedenstående tabel, der ligeledes bliver sammenholdt med global opvarmning.
Hvor meget, hvor ofte og hvornår?
Et gradvist varmere klima giver en stigende risiko for oversvømmelser i kystområder i Danmark. Havniveauet omkring Danmark kommer til at stige, uanset hvor store mængder drivhusgas, der udledes fremover.
Men hvor meget og hvor hurtigt, havniveauet stiger, afhænger af, hvor hurtigt og kraftigt de globale udledninger reduceres.
Havniveaustigningen accelerer fortsat, og uanset fremtidige udledninger vil havvandet stige også efter år 2100.
Danmark vil især opleve den ændring, når landet rammes af en stormflod. Stormflod skabes af vind, der presser vand ind mod kysterne og får vandstanden til at stige. Stormfloder, der rammer kysterne, vil ofte følges med store bølger, som igen skal lægges oven på vandstanden.
Fremtidens stormfloder vil med den højere gennemsnitlige vandstand starte fra et højere udgangspunkt, og dermed presse vandet højere op langs kysterne, end det er tilfældet i det nuværende klima.
I et mellemhøjt udledningsscenarie, der svarer omtrent til verdens landes nuværende klimapolitikker, starter stormfloderne slutningen af dette århundrede 42 centimeter højere end i dag:
"Mange husker nok efterårsstormen i oktober 2023, der bød på en 100 års stormflod. Den fremtidige hyppighed af den type hændelser, fremgår nu også i Klimaatlas. Indikatoren viser bl.a. at en stormflod der i dag statistisk forekommer hvert 100. år, bliver en hændelse der kan indtræffe ca. hvert tredje år i slutningen af århundredet, i et mellemhøjt udledningsscenarie", siger Mark Payne.
