Foruden covid-19, så fylder debatten omkring klimaet også rigtig meget.
Særligt det, at den globale temperatur stiger og dermed presser isen på polerne.
Hvis det fortsætter, så vil vandstanden stige, men det er ikke det eneste problem.
Professor Alexandre Anesio ved Aarhus Universitet forsker i klimaforandringer i Arktis, og han ser en bekymrende udvikling.
Det er nemlig i de artiske områder, at temperaturforskellen er størst. Alexandre Anesio har ledet et projekt, hvor forskere har set på, hvad der sker med mikroorganismerne – bakterier, vira, parasitter og svampe – når isen smelter og permafrosten tøer op.
Meget af det arbejder er foregået på Svalbard, som ligger øst for Grønland og nord for Norge.
I projektet kunne man se, at mikroberne i jorden blev vækket til live i takt med at permafrosten tøede op.
Permafrosten indeholder omkring dobbelt så meget kulstof som luften. Mikroberne, som vågner, sørger for, at der udledes endnu mere kulstof i form af drivhusgasser: CO₂ og metan.
Alexandre Anesio påpeger, at de mikrober, der tøer op, kan vise sig at være meget nyttige og bruges til at fremstille mange forskellige ting, som for eksempel vacciner.
De er dog ikke kun gode.
Ud af de 78 bakteriearter, som forskerne har isoleret på Svalbard, så nedbryder 32 af dem de røde blodlegemer.
“Det er noget nyt, som vi forsøger at forstå bedre nu,” siger Alexandre Anesio ifølge Videnskab.dk, der samtidig påpeger, at det ikke kun handler om Svalbard og resten af Arktis.
I alperne tøer frosten eksempelvis også, og her er der endnu kortere vej til mennesker.
De norske glestjere kan også vise sig at være udsatte, og det kan give problemer for mange mennesker.
Man bruger nemlig til vandet til at dyrke jorden med.
Bare i Himalaya er 1 milliard mennesker afhængige af vandet fra gletsjerne, fastslår Alexandre Anesio.
