Forældre tiltalt for vanrøgt af deres otte børn: Her er dommen

Marie Vang

362 uger siden

|

11/01/2018
Indland
Der er i dag faldet dom i Retten i Næstved. Begge forældre frifindes for vanrøgt. Faderen straffes for vold.
Der er i dag faldet dom i Retten i Næstved. Begge forældre frifindes for vanrøgt. Faderen straffes for vold.
I dag er der faldet dom i Retten i Næstved.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En sag om vanrøgt og mishandling af otte børn på det sydvestlige Sjælland har i dag fået en afgørelse.

En 49-årig mand og en 45-årig kvinde var begge tiltalt for vanrøgt af parrets otte børn.

I dag frifandt Retten i Næstved forældrene.

Faderen blev desuden frifundet for mishandling og grov vold, men dog dømt for ‘almindelig’ vold. Det skriver Ekstra Bladet.

Han er derfor blevet idømt fire måneders ubetinget fængsel.

Med i dommen er desuden et forhold af blufærdighedskrænkelse, da faderen så pornofilm og onanerede foran to af sønnerne i hjemmet.

Ifølge tiltalen blev mange af børnene slået, så de fik næseblod og blå mærker. Den syv-årige datter skal eftersigende have fået et knytnæveslag i hovedet, så hun faldt ned af trappen.

Den ældste søn blev skubbet ind i en vindueskarm, og den fem-årige søn blev slået i gulvet og trampet hårdt over sine bare tæer.

Ifølge anklagen skulle parret have ladet de otte børn leve under usle, beskidte og utrygge forhold gennem fire år fra 2013 til 2017.

Det var kommunen, der i 2017 meldte sagen til polititet.

Begrundelsen for frifindelsen er endnu ukendt, da Retten i Næstved er ved at skrive dommen.

Fem er børnene er parrets fælles børn, mens den 49-årige mand er stedfar til de tre ældste børn. Børnene er i dag mellem fire og 18 år gamle.

Moderens forsvarer, advokat Michael Alstrup Kristensen, var ikke i tvivl om, at hans klient ville blive frifundet:

- I de få sager fra nyere tid, hvor der er dømt for vanrøgt, har børnene også været udsat for seksuelle overgreb som i Tønder-sagen og Brønderslev-sagen, siger advokaten til Ekstra Bladet.

Familien boede i et gammelt hus med skimmelsvamp, hvor rengøringen og hygiejnen ikke var optimal.

Læs også: Person fundet død i dansk havn