For første gang nogensinde er der remoulade på menuen: Kan kun købes disse 5 udvalgte steder

Mathias Madsen

85 uger siden

|

10/05/2023
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Burger King har endelig fået remoulade på menuen, men det er ikke som dip, og det kan kun købes i fem udvalgte restauranter.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I 1977 åbnede Burger King som den første store amerikanske 'fast food'-kæde en restaurant i Danmark. 

Den lå - og ligger stadig - på Vesterbrogade i København, og siden har kæden åbnet yderligere 57 restauranter i Danmark. 

Derudover har amerikaniserede kæder som McDonald's, Sunset, Subway og KFC også åbnet massevis af restauranter i det danske land, og selvom alle disse kæder altså har restauranter i Danmark, og nogle af dem sågar ér danske, så kan man ikke købe remoulde ved én eneste af dem. 

Men det bliver der nu lavet om på. 

Nu kan man nemlig endelig købe den gullige dip på Burger King. 

Det er dog ikke som dip, men derimod i en burger, og så er det ifølge Ekstra Bladet kun i fem udvalgte restauranter. 

Bøfsandwich på menuen

Enkelte 'Burger King'-restauranter har faktisk serveret remoulade i en lille uge nu, og det skyldes, at de har haft bøfsandwich på menukortet. 

Sandwichen består af en cheeseburger-bolle, bøf, syltede agurker, løg, ristede løg, ketchup, sennep og remoulade, og den kan ifølge Ekstra Bladet kun fås i restauranten på Vesterbrogade i København og i Greve, Køge, Sønderborg og Aarhus C. 

Sådan lyder det fra Marcus Coldum, som er Burger Kings marketingskoordinator i Danmark. 

Om burgeren med remoulade i fremtiden kommer på menukortet over hele landet afhænger ifølge ham af, hvordan den bliver modtaget af gæsterne i de fem førnævnte byer.