Flere Shell-tankstationer lukningstruet

Mathias Nielsen

118 uger siden

|

17/09/2022
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Rigtig mange lokale Shell-tankstationer er lige nu truet af lukning på grund af de høje energipriser.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er ikke kun de private danskere, som lige nu sparer på alle tænkelige måder. Landets små butikker kæmper i øjeblikket også en hård kamp mod de meget høje energipriser, som pludselig gør det meget dyrere at have alt fra lys til køleskab tændt.

Det presser mange virksomheder, som har svært ved at finde de mange ekstra penge til strømregningen hver måned.

Lige nu er det faktisk så hårdt så flere Shell-tankstationer er lukningstruet.

Ifølge brancheorganisationen Drivkraft Danmark er mindst 80 lokale danske Shell-stationer lige nu i fare for at dreje nøglen om på grund af de høje energipriser, fortæller direktør i Drivkraft Danmark, Jacob Stahl Otte, til Ekstra Bladet:

-  Danskere holder igen med benzin, bilvask og hurtige indkøb, som jo er det, den lokale tankstation bruges til. Og når regningerne på el så samtidig mangedobles, presser det tankstationerne – særligt dem i de små bysamfund.

For at spare enhver øre, så har man blandt andet dæmpet lyset og slukket for nogle køleskabe, men det er langt fra nok, lyder advarslen fra Jacob Stahl Otte.

- Vi hører om store stigninger i eludgifterne i hele landet. Jeg har fx lige hørt om en mindre selvstændig tankstation i Jylland, hvor den månedlige elregning er steget med 350 procent. Og sådanne stigninger kan mange små forhandlere slet ikke betale måned efter måned, siger Jacob Stahl Otte.