Regeringen er blevet enig med Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet om en “markant stimulipakke”. Det betyder blandt andet, at de sidste to ugers indefrosne feriepenge er på vej.
Det oplyser Finansministeriet i et pressemeddelelse.
Med aftalen kan danskerne få udbetalt de resterende indefrosne feriemidler til foråret. Ifølge B.T kan danskerne anmode om at få udbetalt de indefrosne feriepenge den 1. april 2021.
Samlet frigiver stimuliaftalen mere end 25 mia. kr., der skal bidrage til at understøtte privatforbruget, bevare danske arbejdspladser, hjælpe eksportvirksomheder og skabe ro om hjælpepakkerne, skriver Finansministeriet.
Usikker økonomisk siutation.
Finansminister Nicolai Wammen forklarer, at grundet coronakrisen står Danmark i en usikker økonomisk situation. Han er glad for aftalen, regeringen har indgået med Venstre, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, de konservative og Alternativet
“Derfor er jeg meget glad for, at et bredt flertal i Folketinget vil være med til at tage ansvar med aftalen om en markant stimulipakke til dansk økonomi. Vi sætter massivt ind for at sikre tryghed om danske lønmodtagere og danske arbejdspladser. Det er en saltvandsindsprøjtning til økonomien, så vi kommer stærkere gennem krisen sammen,” forklarer han.