Fantastisk vejrmelding fra DMI

Henrik Rothenbücher

140 uger siden

|

09/03/2022
Indland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
DMI kommer med en fantastisk solrig vejrmelding.

Dagens topnyheder

Det er for alvor blevet forår i Danmark. Måske lige med undtagelse af de iskolde nætter, hvor der fortsat er frostgrader.

Til gengæld byder dagene stort set kun på blå himmel og sol så langt øjet rækker, og temperaturen er også begyndt at stige.

I dag ventes der op mod 10 grader, mens der i morgen kommer til at blive endnu varmere.

DMIs melding lyder nemlig på, at der kan blive op til 11 grader i morgen.

Foruden det lidt varmere vejr, så melder DMI også ud, at der er sol og blå himmel mange dage endnu.

I morgen torsdag starter dagens ganske vist lidt skyet ud, men senere kommer solen frem, og så bliver den der.

Fredag ventes tørt og solrigt vejr, og det samme ventes også lørdag.

Søndag tørt og solrigt i det meste af landet, men der kan dog komme lidt skyer i det vestjyske.

Når vi tager hul på den kommende uge, ventes det også at blive med tørt og stabilt vejr, og fra på tirsdag ventes stigende temperaturer. Umiddelbart ligner det på DMIs månedsprognose, at vi får op mod 12 grader indtil slutningen af marts.